Tracking
2. marts 2020
De 8 ting din bounce rate fortæller dig
8 ting din bounce rate kan fortælle dig:
- Sporingen på dit website er i stykker
- Dit content matcher ikke den besøgendes hensigt
- Dit website loader langsomt
- Dit website har en dårlig responsiv oplevelse
- Du betaler for dårlig trafik
- Det er bloggen som trækker trafikken
- Du er (i)relevant for et givent søgeord
- Der er noget helt galt med dit website
Din bounce rate (på dansk: afvisningsrate) er et udtryk for, hvor stor en procentandel af dine besøgende, som lander på dit website uden at besøge flere sider, end den de er landet på, før de hopper tilbage til Google, Facebook eller den kanal, de ellers kom ind fra.
De fleste marketeers har forstået hvad en bounce rate er, alligevel oplever vi at kun de færreste har forstået hvad de præcist kan bruge aflæsningen af deres bounce rate til.
1. Sporingen på dit website er i stykker
Ja det er et lidt underligt sted at starte, men en usandsynlig høj eller lav afvisningsprocent fortæller dig at der er noget galt med din sporingskode. For selvom en bounce rate på 15% lyder fantastisk, så er det ganske enkelt usandsynligt at du har en så lav afvisningsprocent.
Nedenfor har vi beskrevet hvornår du kan antage at der er noget galt med din sporing. Derudover kan du se hvornår man har en god, okay eller ringe bounce rate.
- 0-30% = Der er noget galt med din sporing
Der er ingen websites der ikke har en bounce rate – alt under 20% kan man roligt antage skyldes at dit sporingskode er opsat forkert. - 30-45% = Det kan ikke blive bedre
Internettet er et illoyalt og utålmodigt sted, og du har formået at tæmme det med dit awesome content. Vi tager hatten af for dig! - 45-60% = Gennemsnitligt
Det er hverken fantastisk eller ringe, men ligger din bounce rate i dette niveau, så ville jeg umiddelbart se mig tilfreds og fokusere på andre mere væsentlige ting. - 60-85% = Ringe
Du bør gribe ind! Din bounce rate fortæller dig at du får minimalt ud af dine marketingaktiviteter. På med arbejdshandskerne. - 85-100% = Der er noget galt med din sporing
Ja internettet er et illoyalt sted, men intet website har en så høj bounce rate. Så gode nyheder, der er højest sandsynligvis noget galt med sporingen på dit website.
2. Dit content matcher ikke den besøgendes hensigt
En meget høj afvisningsprocent kan indikere at trafikken til websitet fra en given kanal, oplever at den side de bliver sendt ind på ikke matcher, det som de søgte efter i Google, eller som annonce de klikkede på ”lovede” dem.
Så hvis man har en meget høj bounce rate på en given kanal, så ville jeg kigge på hvilke landingssider jeg smider trafikken ind på fra denne kanal.
- Lokaliser kanal
- Tjek hvilke landingssider folk sendes ind på
- Se hvad budskabet er på siden
- Tjek hvad annoncerne/søgeresultatet lovede den besøgende inden de besøgte sitet
- Tjek om det stemmer overens med oplevelsen af at lande på siden. F.eks. skriver i noget med gode råd og tips & tricks, så forventer folk at få nogle brugbare råd på landingssiden. Ikke blot muligheden for at tage fat i jer.
Bonus info!
Når det handler om pull-trafik (trafik fra søgemaskiner), så kan du på forhånd faktisk screene hvad folks hensigt var med søgningen. Med andre ord, du kan faktisk tjekke hvad folk forventede at klikke ind på.
Var det:
- Information
- En video
- Guides
- Salg af produkt
- Andet?
Det gør du ved at Google søgeordet i inkognito mode. Hvis du Google i inkognito mode, så tager Google ikke højde for din søgehistorik, ergo så ser du et mere reelt billede af hvad der dukker op i søgeresultaterne.
Du kan Google dig til hvordan du tilgår inkognito.
Dette er interessant, fordi top 3 i Googles ORGANISKE resultater indikerer hvad folk reelt set interagerer med når de søger et givent term. Med interagerer, menes der at folk bliver længe på siden, de klikker rundt eller udfylder formularer og deslige.
Så hvis du Googler et term og top 3 i Googles organiske resultater er Wikipedia, en blog side og forslået videoer omkring emnet, så fortæller det dig at folks hensigt med denne søgning af finde noget information – gerne i et videoformat. Så det er denne slags content du skal præsentere omkring dette emne – ikke en side som snakker om hvor fede I er som virksomhed. 😉
At matche dit indhold, med den søgendes hensigt bliver en større del af Googles algoritme de næste par år. Så skal du vinde noget i SEO, så skal du have styr på search intent.
3. Dit website loader langsomt
Ja dette er en no-brainer. Hvis dit site loader langsomt, eller slet ikke når at indlæse så forlader vi sitet – period.
En indikator for at det er sidens hastighed, som påvirker afvisningsprocenten, er at bounce raten er høj på tværs af kanaler.
Er bounce raten varierende mellem kanalerne lige som eksemplet nedenfor, så er det højest sandsynligt ikke hastigheden der er årsagen, til en høj bounce rate fra paid social.
Er alle dine kanaler ramt af en høj bounce rate, så ville jeg også lige tjekke om det gøre sig gældende på tværs af enheder. Hvis mobil og tablet er meget langsommere så kan det skyldes at sitet er tungt at hente, og derfor bliver enheder på 3G signaler ramt mere end folk på en fiber forbindelse på desktop.
4. Dit website har en dårlig responsiv oplevelse
Hvis din afvisningsprocent er særlig høj på mobilen (se punkt 3), så ville jeg bestemt lige gå sitet igennem på en telefon for at se hvordan oplevelsen er på mobil.
Ofte hvis dit website ikke er designet responsivt, så er oplevelsen en wall of text, eller tingene flyver ind over hinanden på mobilen, hvilket gør, at dine besøgende smutter med det samme.
5. Du betaler for dårlig trafik
En årsagsforklaring kan også være at du har målrettet dig for bredt i din markedsføring, og nu henter du bare irrelevant trafik ind på dit website.
Det ville netop give sig til kende ved at en enkelt kanal har en væsentligt højere bounce rate end gennemsnittet på tværs af kanaler.
Undersøg gerne din målgruppe og prøv evt. at snæver den lidt ind og se hvad det gør ved bounce raten.
6. Det er bloggen som trækker trafikken
Dette punkt er mest relevant for SEO-trafik. Historisk så har SEO trafik en lav bounce rate. Så hvis det er det modsatte der gør sig gældende, så tjek gerne om det er fordi at det meste af jeres organiske trafik lander på en blog side, ved at tjekke hvilke landingssider folk lander på fra organiske søgninger.
Blog trafik har generelt en højere afvisningsprocent, hvilket skyldes at folk ofte er helt i starten af deres informationssøgning, og derfor faktisk ikke helt ved hvad de leder efter, eller også så er de vage i deres søgning, hvilket gjorde de fejlagtigt landede på dit blogindlæg.
Hvis du har meget SEO-trafik på bloggen, så ville et godt tip være at få arbejdet med at jonglere trafikken mere rundt på sitet med en: ”læs også” i bunden. Eller med links til andre sider/indlæg rundt omkring i selve blogindlægget.
Din bounce rate er en metric i SEO, så sænker du denne, så vil du højest sandsynligtvis opleve at du stiger i rangeringer.
7. Du er (i)relevant for et givent søgeord
Din organiske trafik, vil som regel have en lav afvisningsprocent. Det skyldes at Google bliver bedre og bedre til at matche brugerens søgning, med content på diverse hjemmesider. Det betyder så også at hvis din organiske trafik har en høj bounce rate (over 60%), så skal der kigges på det nu.
Det har en negativ indvirkning på dine rangeringer at have en høj bounce rate på organisk trafik, og det har det fordi det indikerer at du ikke er relevant for emnet/den bedste oplevelse at lande på ved en given søgning.
Over tid vil Google fratage dig rangeringer hvis det ikke fikses, da Google død og pine er nødt til at vise de bedste resultater først, ellers mister de deres eksistensberettigelse.
Du kan bruge selv samme trick som i punkt 2 – Google søgeordet i inkognito. Se hvad der dukker op i det organiske. Dit content skal matche top 3! Ikke som i du skamløst skal kopiere det, men som i; hvis det er blog sider der rangerere, så skal du ikke have en produktside til at rangerer. Har siderne i top 3 tabeller eller videoer så viser det at folk enten gerne vil sammenligne noget indenfor emnet, eller at de gerne vil se video, også nytter det altså ikke noget bare at skrive 3.000 ord om emnet.
Læs mere om hvordan du finder de helt rigtige søgeord
8. Der er noget helt galt med dit website
Den aller sidste kanin du har at trække op af hatten er: der må være noget helt galt med websitet. Jeg ville ikke gå til denne konklusion før at du har undersøgt en af de andre 7 punkter, da det kan være svært at lokalisere hvad der er galt med websitet udover responsivitet, hastighed eller trafikken som du leder ind.
Her er nogle ideer til hvad der kan være galt:
- Du kan tjekke op med din host om din side nogle gange har været nede, så når man har besøgt jer, så er man blevet mødt af en Error 503
- Tjek op på hvor mange 404 kald der har været på sitet. Altså folk som har besøgt broken links
- Hvis folk bruger lang tid på siden (3+ min. I gns.) men alligevel er bounce raten høj, så kan de indikere at dit content ikke leder folk ordentligt videre rundt på dit site.
Tak fordi du læste med – nu ved du alt hvad der er værd at vide omkring bounce rates. Go make that change.