SEO

21. februar 2020

Hvordan finder du de perfekte søgeord?

Indhold

7-trinsmodellen SEO er en proces Brainstorm Tjek SERP’en Begrænset budget Søgeords værdi Giver SEO mening Gentag proces Søgeordsanalysen Konklusionen

Indhold

7-trinsmodellenSEO er en procesBrainstormTjek SERP’enBegrænset budgetSøgeords værdiGiver SEO meningGentag procesSøgeordsanalysenKonklusionen

Du finder de perfekte søgeord ved at gøre følgende:

  1. Start med en løs brainstorm
  2. Tag udgangspunkt i din niche
  3. Få inspiration af dine konkurrenter
  4. Undersøg søgeintentionen bag dine søgeord
  5. Find synonymer for dine primære søgeord
  6. Tjek klikpriserne for dine søgeord (høje klikpriser kan indikerer høj værdi)
  7. Hold øje med konkurrencen på søgeordene

Du finder de perfekte søgeord ved at lave en søgeordsanalyse. Søgeordsanalyse er ofte et overset element i søgemaskineoptimering (SEO).

Det er ærgerligt, da det også er et af de vigtigste elementer – og du bør derfor tage søgeordsanalysen seriøst for at opnå den størst mulige succes med søgemaskineoptimeringen. 

At finde de rigtige søgeord er måske den vigtigste disciplin inden for SEO overhovedet. Uden de rigtige søgeord kan du have nok så relevante links og godt og velskrevet indhold på din side, men hvis du ikke har lavet dit forarbejde i forhold til søgeord, er der ikke nogen, som kommer ind på hjemmesiden.

Dette blogindlæg er en guide til, hvordan du finder de(t) perfekte søgeord til din virksomhed step-by-step.

Morgan har gjort sig klar til at mestre søgeordsanalyse

Tag søgeordsanalysen seriøst

Når du laver søgeordsanalyse, analyserer du relevante søgeord for dit website. Det er altså under denne proces, at du finder ud af, hvilke ord/sætninger du skal arbejde på for at få dit website højere op i søgeresultaterne.

Jo bedre du er til at finde og analysere relevante søgeord, des bedre resultater kan du ofte opnå – både i forhold til placeringer i søgeresultaterne men især også i forhold til antallet af relevante besøg og konverteringer.

Den fejl, vi oftest oplever, at folk laver, er at de gerne vil findes på meget generelle søgeord som f.eks. sko, kjoler eller bøger. Det er sjældent de bedste søgeord at gå efter – og det er netop det, som søgeordsanalysen skal være med til at vise dig.

Søgeordsanalysen er med til at vise dig, hvilke søgeord der er fornuftige at bruge tid på, og hvilke søgeord du bestemt ikke skal bruge tid på. Derudover finder du i denne proces ofte relevante søgeord, som du ikke ville være kommet på, hvis ikke du havde brugt tid på at lave en ordentlig søgeordsanalyse.

Det er derfor vigtigt, at du tager søgeordsanalysen seriøst og lader være med at gå for hurtigt hen over den.

For at kunne lave en god søgeordsanalyse, er du nødt til at gøre brug af en række værktøjer, så du kan finde de relevante data og informationer om din side og de søgeord, som du analyserer.

Vi vil kort gennemgå nogle af de værktøjer, som kan hjælpe dig igennem processen.

SEO er en konstant proces

Søgeordsoptimering er en dynamisk og konstant proces, som ofte først giver afkast efter noget tid – derfor er det vigtigt at gøre sig umage og at være tålmodig.

SEO-processen handler om at få en masse små tandhjul på plads. Og når de er på plads, vil det køre af sig selv – i noget tid. Og så har de igen brug for nyt smørelse og nye input.

Med en søgeordsanalyse har du mulighed for at udvikle nye idéer, udvide din niche og udforske nye trends, som gør, at der altid er noget nyt at tage fat på.

Punkt nr. 1 – brainstorm og research

Step 1 i søgeordsoptimering er brainstorming.

Start med at screene din virksomhed og dit website – hvad er det, der gør dig til noget særligt? Og hvad er det, du kan, som de andre ikke kan?

Her skal du ikke tænke dårligt om dine konkurrenter; du skal finde ud af, hvad du gør anderledes – hvorfor du ville vælge dig selv som samarbejdspartner.

Din niche er vigtig

Find din niche. Udforsk den. Og del den med os andre. F. eks. er furbysofie en webshop, som sælger diverse pelsprodukter herunder huer. Men ordet “huer” er alt for generisk, så vi ved egentligt ikke, om trafikken er relevant for denne shop. Hvorimod søgeordet: “pelshuer” jo netop er det, som shoppen sælger.

Et andet eksempel kunne være Kokken & Jomfruen, som især er kendte for deres mad. I dette tilfælde ville ordet “mad” ikke være særligt interessant, da trafikken er meget varierende. Et mere specifikt søgeord ville her være “mad ud af huset”, da dette tilbydes på deres hjemmeside. Hvis man vil gøre det endnu mere specifikt kan man bruge ordet “mad ud af huset kolding“, som samtidig viser en specifik lokation. Her er det vigtigt, at man har en passende landingsside.

BONUS: Jo mere præcise søgeord du rangerer på, jo større er sandsynligheden også for at dine besøgende konverterer.

Start bredt og snævr ind

Start din brainstormingsproces med at finde søgeord, du synes er relevante. Lav en liste i hånden, i Excel, eller hvad der fungerer bedst for dig.

Bagefter skal du sortere dine ord. Det kan du f.eks. gøre ved at undersøge søgevolumen på dine søgeord i Google Ads. Er der nogen, der søger på ordene?

Ligeledes kan du undersøge, om der er annoncer på dem – altså om der er konkurrence om dine ønskede søgeord.

Har du lidt svært ved at komme i tanke om nogle gode, beskrivende (og gerne objektive) søgeord, kan du finde inspiration i Google Ads under ”Annoncegrupper” og ”søgetermer” og i Google Keyword Planner (Søgeordsplanlægning på dansk).

Find de søgeord, som skiller dig ud fra mængden. Ordet “ejendomsmægler” er en markant hårdere kamp at tage i drømmen om at blive nr. 1 på Google end f.eks. “lokal ejendomsmægler faaborg” (som er en lokal søgeord).

Og sælg dig selv på dine nicheprodukter – “slangeskindsstøvler” – frem for blot “støvler”, hvis du sælger fodtøj eller f.eks. har skrevet en artikel om vedligeholdelse af fodtøj.

Screenshot fra Google Ads

Dette er Keyword Planner

Hagen ved KeyWord Planner er dog, at for at bruge værktøjet skal du også have en aktiv Google Ads-profil og have (mindst) en aktiv kampagne kørende.

SEO-specialisten Backlinko har lavet en god og informativ guide til Keyword Planner her, og nedenfor finder du vores udgave af en trin-for-trin-guide til værktøjet.

Dine søgeord kan både være ord, fraser og kategorier af forskellig art.

De negative ord, du kan indtaste i Keyword Planner, er de ord, du ikke vil findes på – f.eks. “reparation”. Brug denne funktion, hvis du vil slippe for at få Google-forslag i disse baner.

Screen konkurrenternes hjemmeside som inspiration

Som en del af brainstormingsprocessen er det ligeledes en god idé at screene dine konkurrenters websites. Hvad kan de? Og hvad kan du gøre anderledes?

Selv om I er konkurrenter, må du gerne finde inspiration hos dem.

Du vil højst sandsynligt gerne højere op i søgeresultaterne end dine konkurrenter. Derfor kan dine konkurrenters hjemmeside være et godt sted at finde relevante søgeord. Kan du finde de søgeord, som deres indhold bliver fundet på, og så lave bedre søgemaskineoptimering end dem, er du allerede kommet et godt stykke.

Tjek deres website og salgsmateriale igennem:

  • Beskriver de produktet eller servicen på en anden måde, end du selv gør?
  • Bruger de andre formuleringer eller ord?
  • Har de skrevet blogindlæg om noget relevant, som du ikke selv har tænkt over?
  • Har de en side, med de mest stillede spørgsmål om produktet eller servicen, som du kan besvare bedre end dem?
  • Osv.

Sådan kommer du i gang med Keyword Planner

Her er en guide til, hvordan du bruger Google Keyword Planner til at finde relevante søgeord til dit site.

1. Klik på ”VÆRKTØJER OG INDSTILLINGER” (skruenøgle-ikonet).

Screenshot fra Google Ads

2. Klik på ”Søgeordsplanlægning” under ”PLANLÆGNING”.

Screenshot fra Google Ads

3. Vælg ”Find frem til nye søgeord” i det nyåbnede vindue.

Screenshot fra Google Ads

4. Vælg fanen ”START MED SØGEORD” i det nye vindue.

5. Indtast søgeordene, du har brainstormet dig frem til, i feltet nedenunder.

6. Er du nybegynder, anbefaler vi, at du til en start slukker for ”Medtag brandnavne i resultaterne”. Du kan altid gentage dette trin senere hen, når du føler, du har bedre styr på dine søgeord.

7. Dobbelttjek at du har valgt det rigtige land og sprog.

8. Klik på ”SE RESULTATER”.

Screenshot fra Google Ads

9. Hvis du har negative søgeord, er nu et godt tidspunkt at ekskludere dem. Klik på ”TILFØJ FILTER”. Du kan altid gøre dette senere hen i Excel, men for at holde orden i tingene, anbefaler vi, at du tilføjer filtrene direkte i Keyword Planner.

Screenshot fra Google Ads

10. Vælg ”Søgeordstekst” i drop down-menuen, der dukker op

Screenshot fra Google Ads

11. Indtast det søgeord, du vil ekskludere (”reparation” fra vores tidligere eksempel) i det andet felt.

Screenshot fra Google Ads

12. Vælg det første felt, hvor der står ”indeholder”, og ændr det til ”indeholder ikke”.

Screenshot fra Google Ads

13. Klik på ”ANVEND” for at se de filtrerede søgeord.

Screenshot fra Google Ads

14. Sådan! Nu er du færdig, og du kan se alle dine søgeord nedenunder.

Screenshot fra Google Ads

15. Du kan også eksportere alle dine søgeord til Excel, hvis du vil. Klik på ”DOWNLOAD FORSLAG TIL SØGEORD” i øvre højre hjørne.

Screenshot fra Google Ads

Punkt nr. 2 – hvad fortæller din SERP dig?

Når du har lavet en liste over potentielle søgeord, er det på tide at teste dem.

Test dem i Google Ads, i Keyword Planner og ved at Google dem selv: Indsæt dem og se, om der er et marked for de ord, du har udvalgt.

SEO-arbejdet er på mange måder en cirkulær proces, hvor du hele tiden indskrænker dine søgeord, så du får dem, der er mest relevante for dig.

Derfor: Find frem til de søgeord, som passer bedst til din niche – og undersøg søgevolumen og antallet af eksisterende konkurrence på søgeordet.

Hvad skal du fokusere på?

Husk at fokusere på grundelementerne i god SEO. Dit content på dit site er kongevigtigt og er det, der bærer dig frem i forhold til organisk SEO.

Semantik er interessant i forhold til søgevolumen og reelle rankingfaktorer. Kort sagt handler det om, at søgeordsmaskinerne ikke blot vurderer din tekst ud fra, hvad der præcist står, men ud fra, hvad den betyder.

Søgemaskinerne undersøger, hvilke ord og sætninger, der oftest forbindes med hinanden, og ud fra disse oplysninger finder de relevante resultater, når du og dine besøgende søger.

Derfor er dybdegående indhold en god idé; Google kan nemlig se, hvilke artikler, der bedst uddyber et emne ved netop at analysere på samspillet mellem de forskellige ord og sætninger, og hvor tit de optræder sammen i artiklen.

Det er altså det grundige søgeordsarbejde, vi fokuserer på her.

Vil du læse mere om de vigtige grundelementer i SEO: content (semantik, densitet, LSI og grundigt søgeordsarbejde), teknisk SEO og linkbuilding, kan du kan læse mere om emnet i dette blogindlæg.

Forslag hvis dit SEO-budget er begrænset

Dit SEO-budget afhænger højst sandsynligt af din virksomheds størrelse.

Som lille, nystartet virksomhed kan det være vanskeligt at vinde kampen om korte (head-)søgeord, fordi det oftest er dem, der er mest konkurrence på – og klikprisen er lige så ofte rigtig, rigtig høj.

Eksempel: Arbejder du med computere, er der rigtig meget konkurrence på søgeordet ”computer”

Derfor vil jeg (og rigtig meget af SEO-folket derude) opfordre dig til at lægge dit fokus på de lange søgeord – dem, der i SEO-verdenen kaldes long tails.

Tager vi computer-eksemplet igen, vil det være bedre at oprette søgeord á la ”Apple computer på tilbud”

Én ting er, at du kommer højere op i SERP’ene (search engine result pages). En anden ting er, at long tails-søgninger ofte er mere købsladede end head-søgninger, fordi dem, som søger mere specifikt typisk også ved, hvad de leder efter – og derfor også er længere i købsprocessen end dem, som blot er i startprocessen og udforsker terrænet på Google eller andre søgemaskiner.

Vær obs. på, at du ikke altid vil kunne finde relevante long tail-søgeord for det danske marked, når du bruger søgeordsværktøjer. For jo større markedet er, jo flere mennesker er der til at søge på superspecifikke termer – og omvendt. Helt lavpraktisk betyder det, at mange værktøjer ikke viser søgeord med en lav søgevolumen.

Dertil er long tails sommetider sværere at komme frem til en head-søgninger, fordi de oftest er ret lange (3+ ord), og der er heller ikke lige så mange, som søger på dem som head-søgninger.

Derfor kan det være en god idé at tænke i LSI-søgeord (latent semantic indexing) – altså tætrelaterede søgeord eller sætninger.

LSI-søgeord er en god måde at finde søgeord, som andre – dine konkurrenter måske? – ikke har tænkt på, men som samtidig har trafik.

Eksempel: LSI-søgeord i ”Computer”-eksemplet kan være ord som ”computertastatur”, ”computermus”, ”laptop”, ”bærbar”, ”computeroplader”

Sådan finder og bruger du LSI-søgeord

En kombination af synonymer og LSI’er er med at til at skabe en god diversitet inden for din niche, som vil gavne både dine potentielle kunder, Google og dig selv.

Der findes et utal af gode værktøjer til at hjælpe dig lidt på vej, når det kommer til long tails.

Vi arbejder ofte med vores eget værktøj Morningscore, som er et rigtig godt redskab til at søge efter både head og long tails. I al sin enkelhed er Morningscore et stykke software, der giver dig en række long tails, når du søger i det. Den samme funktion findes i værktøjet ‘Ahrefs’.

Derfor er det en genial løsning til inspirationssøgning. Dog kan der komme rigtig meget frem, som nok ikke er så relevant for dig – og derfor skal du endnu en gang tjekke resultaterne af din brainstorming i Google Ads og Keyword Planner for at finde de helt rigtige søgeord, -volumen og konkurrencemuligheder.

Du skal altså kun vælge de søgeord, der giver mening for dig.

Hvilke søgeord skal du gå efter?

Du har nu fået en kort forklaring af de forskellige dele af et søgeord – og du har nok også gættet, at når vi taler om, at du skal passe på med generelle og over- ordnede søgeord, så er det søgeord, som kun består af the head.

Oftest er de mest optimale søgeord dem, som består af alle tre typer, og endda har flere modifiers og tails (selvfølgelig kun hvis der er nogen, som søger på søgeordet). Disse søgeord kalder man også for long tail søgeord.

Selvfølgelig ville det være rart at have en høj placering på løbesko, hvis det er løbesko, du sælger. Dog er det også bare et svært ord at komme til at lægge højt på, fordi der er en høj konkurrence – men hvad endnu vigtigere er, så vil folk der kun søger på søgeord, som består af the head, som regel være meget tidligere i en beslutningsproces end folk, der har the modifier og the tail med i deres søgning.

Derfor kan du som regel også få en højere konvertering ud af long tail søgeord, da folk er tættere på et køb.

Sælger du f.eks. løbesko, så prøv at sætte nogle modifiers på dit søgeord, f.eks.:

  • Løbesko fra Adidas
  • Røde løbesko fra Adidas
  • Røde løbesko fra Adidas i str. 43
  • Røde ZX 750 løbesko fra Adidas i str. 43
  • Osv…

Derefter kan du også overveje at smide nogle tails på dit søgeord, f.eks.:

  • Billige røde ZX 750 løbesko fra Adidas i str. 43
  • Køb billige røde ZX 750 løbesko fra Adidas i str. 43
  • Køb billige røde ZX 750 løbesko fra Adidas i str. 43 online
  • Osv…

Det er måske ikke svært at se, at folk, der søger efter en bestemt løbesko med søgeordet “Køb billige røde ZX 750 løbesko fra Adidas i str. 43 online”, allerede har besluttet sig for, at det er de løbesko de vil have. De mangler bare det rette sted at købe dem.

Derimod ved folk, der søger på “løbesko” endnu ikke, hvilke løbesko de vil have og skal først finde ud af det, før de er klar til at købe.

Alternativt kan du overveje et søgeord som ”Gode løbesko til mænd”, som også er et long tail søgeord, men som fanger dem, der endnu ikke har taget nogen beslutning.

Du skal dog regne med, at sådan et søgeord vil give dig en lavere konverterings- rate, da folk endnu ikke ved, hvad de vil købe. Til gengæld er der måske flere besøgende at hente, fordi der er flere der er i tvivl om, hvilke løbesko der er gode, og derfor også søger efter gode råd til at vælge de rette løbesko.

Sådan kommer du i gang med Morningscore

Der er to måder, hvorpå du kan finde søgeord med Morningscore – en manuel og automatisk – og vi kommer ind på begge nedenfor.

Fordi Morningscore er et nyt værktøj, og fordi du sikkert ikke har brugt det før, vil jeg først forklare, hvordan man kommer i gang som bruger. Dernæst følger guiderne til, hvordan du bruger Morningscore til at lave søgeordsresearch.

Find automatiske forslag til søgeord

1. Gå til https://morningscore.io/da/

Screenshot fra Morningscore

2. Indtast adressen på dit website i feltet i toppen, der hvor der står ”Indtast din hjemmeside”.

3. Klik på ”TJEK SITE”.

Screenshot fra Morningscore

4. Det nye vindue skulle gerne have valgt Danmark som standard. Er det ikke tilfældet, kan du vælge det fra drop down-menuen.

5. Klik på ”NÆSTE”.

Screenshot fra Morningscore

6. Gennemfør registreringen med enten e-mail, din Google- eller Facebook-profil (du behøver ikke bekræfte via e-mail).

7. Klik på ”BEKRÆFT” for at afslutte registreringen.

Screenshot fra Morningscore

8. Åbn din konto, og klik på ”RAPPORTER”-knappen.

Screenshot fra Morningscore

9. Klik på fanen ”SØGEORD”.

Screenshot fra Morningscore

10. Rul ned indtil du finder ”SØGEORDS RESEARCH”-værktøjet.

Screenshot fra Morningscore

11. Klik på ”RESEARCH FOR MIG”.

Screenshot fra Morningscore

Det er rigtig nemt at generere automatiske forslag, men husk at det ikke altid virker. Det er, fordi Morningscore kigger på søgeord, som dit website allerede rangerer for i Google. Så sidder du med et splinternyt eller lavtrangerende website, er det ikke sikkert, at værktøjet kan finde auto-forslag.

Find forslag til søgeord manuelt

1. Indtast dit søgeord i søgefeltet – vi holder fast i ”computer”-eksemplet.

2. Klik på ”SØG”-knappen.

Screenshot fra Morningscore

3. Der er en række filtre oven over resultaterne.

Screenshot fra Morningscore

4. Klik på filteret ”Søgebredde”.

5. Vælg ”Eksakt”.

Screenshot fra Morningscore

6. Klik på ”Ekskludér”.

7. Indtast dine negative søgeord (i vores eksempel er det ”reparation”).

Screenshot fra Morningscore

8. Er du nybegynder, anbefaler vi, at du også bruger filteret ”Sværhedsgrad”.

9. Klik på filteret, og indstil det til ”Nem” –> ”Normal”.

Screenshot fra Morningscore

10. Gem din research til senere brug ved at klikke på stjerne-ikonet i den blå fane.

Screenshot fra Morningscore

11. Derefter får du en bekræftelse i toppen af skærmen.

Screenshot fra Morningscore

12. Nu markerer du de søgeord fra listen, som du synes er mest relevante.

Screenshot fra Morningscore

13. Når du har markeret søgeordene, skal du enten klikke på ”Rediger” i toppen eller højreklikke på dem.

14. Vælg ”Tilføj til udvalgte søgeord”.

Screenshot fra Morningscore

15. Efter du har tilføjet søgeordene, får du en bekræftelse i toppen af skærmen.

Screenshot fra Morningscore

16. Færdig! Alle dine søgeord er gemt under ”DINE UDVALGTE SØGEORD”. Her vil Morningscore holde øje med, om dine søgeord dukker op i Google og på hvilke rangeringer.

Screenshot fra Morningscore

Ps. Du har nu også gennemført din første SEO-mission. 🥇

Screenshot fra Morningscore

Punkt nr. 3 – er der værdi i søgeordene?

Søgeordene skal give værdi for dig, og derfor skal det også være ord, som repræsenterer dig og det, du kan.

Det giver ikke meget værdi til dig eller dit website, hvis du sælger dig selv på forkerte søgeord, som dybest set ikke har noget med din virksomhed at gøre.

For at komme med et eksempel, er det ikke en god idé at sælge dig selv som en computerreparatør, hvis du ikke reparerer computere, men kun sælger dem og tilbehør hertil.

Punkt nr. 4 – giver det mening at lave SEO på det?

Hvordan kan du være sikker på, at du har fundet de rette søgeord?

Når du har valgt dine søgeord, er det en god idé at Google dem. På den måde kan du se, hvilken kontekst dine søgeord dukker op i – og du kan se, om det giver mening for dig.

Har du et produkt eller en webshop, som sælger produkter, og du med dine søgeord lander på en SERP, som er ren informativ (f.eks. undervisning eller kurser inden for et givent område), skal du nok ændre lidt på dit SEO-arbejde og lægge kræfterne et andet sted.

Google er ret god til at vurdere sådanne ting, så du vinder ikke meget som webshop, hvis du lander på en SERP, som ikke består af andre webshops.

Du skal altså også stille dig selv spørgsmålet: ”Har jeg relevans for de(t) her ord ifølge Google?”.

Det giver ikke meget mening for dig at lægge kræfterne her, hvis du får trafik, men der ikke er nogen, som udfører et salg. Det kommet nemlig til at have betydning for din bounce rate, som bare stiger, når dine besøgende hopper fra – og det skader dit SEO-arbejde.

Er der derimod ofte annoncer på det, du søger, er det ofte købsladet – og så er det en god idé at være dér.

I bund og grund skal du finde ud af, om antallet af SEO-timer er din trafik værd – og det er den kun, hvis du vinder på din indsats.

Google Shopping: Computer bags online-resultater

Google Shopping-resultater er – ligesom Google Ads-kampagner – gode indikatorer på, at der er et marked for det, du sælger

Punkt nr. 5 – gentag processen

Når du så har fundet dine søgeord – ord, du er tilfredse med, og som har et godt marked – må du væbne dig med tålmodighed og se, om de giver pote.

SEO-arbejdet er en langvarig proces, og der kan gå lang tid, før du ser resultater. Men ikke desto mindre er det en god idé at følge med og holde dig selv opdateret.

Som nævnt tidligere, er SEO et cirkulært arbejde, så når du begynder at se resulater på dit arbejde, skal du igen ind og teste søgeordene:

– Er der et marked for dine søgeord? Giver det et afkast?

– Skal der tilføjes/ændres noget? Hvis ja, så gør det.

– Analyser på dine ændringer.

Sæt tid af til at evaluere dit site og dine søgeord

Også på de ord, du ellers er ret glade for – måske er de ikke helt så gode, som du går og tror.

Hvis du ikke opdaterer dine søgeord og dit website løbende, ryger du ned i søgemaskinerne-resultaterne. Er sitet (og dettes indhold) ikke opdateret, er det ikke dynamisk – og det vil skade dig i den lange ende.

Jo mere du evaluerer, og jo flere værktøjer, du bruger, des bedre resultater får du.

Illustration af SEO-proces

SEO-proces: Input, output, analysefase

Punkt nr. 6 – søgeordsanalyse

Alt dit SEO-arbejde er bygget på søgeordene. SEO-arbejde er lig med tid.

Tid, der er brugt på forarbejde, på processen indimellem og på analysen bagefter.

Målret din tid og brug den korrekt. Du kan bruge uendeligt lang tid på linkbuilding, men det er ikke altid, at det er hensigtsmæssigt.

Der er en niche til alle – også til dig.

Spørg dig selv: “Hvornår ville jeg selv trykke på mit link?”.

Resulater på organisk SEO- og Google Ads-arbejde:

Illustration af forskel på Google Ads og SEO

Google Ads- vs. organisk SEO-resultater

Tabellen her opstiller de to SEM-discipliner, Google Ads og organisk SEO.

Google Ads giver dig mulighed for at teste søgeord af og finde ud af, om det sælger.

Det kræver mange timers for- og efterarbejde, hvis det skal gøres ordentligt og evt. ende med gode, indtjenende resultater – men når det virker, så virker det også!

Derfor er det en god idé at mikse de to indsatser – også i forarbejdet for at finde de(t) perfekte søgeord.

Det organiske SEO-arbejde er ligeledes tidskrævende, men du kan ofte få tryllet noget spændende content frem ved at lade sig inspirere af sine søgeord og søgeordsanalyse.

Konklusion

Er du i tvivl om, hvordan du finder de rigtige søgeord? Forhåbentlig er du blevet klogere af at læse dette blogindlæg.

Udvis en masse tålmodighed og evaluér på søgeordene, du finder frem til. Analysér på resultaterne – Google dine søgeord og se, om der er et marked for det, om du vil møde modstand og konkurrence, eller om du burde have en fair chance.

Dine SERPs kan fortælle dig rigtig meget i sig selv.

Og husk grundelementerne i god SEO. Det vil føre dig langt – særligt, hvis du har gjort dit forarbejde.

Hvis du har spørgsmål, er nysgerrig eller lignende, er du velkommen til at kontakte mig eller mine kollegaer.

Relaterede indlæg

Stol aldrig blindt på Google

Hvad er Google?

Relaterede indlæg

Stol aldrig blindt på Google

Hvad er Google?

Relaterede nyheder

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Tøv ikke - vi er altid klar på en snak!

Vi sidder bare og venter på dit kald: +45 70 60 47 34

(Ønsker du at søge et job, så skal du henvende dig via vores karriereside for at komme i betragtning)

Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Rugårdsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Find kontaktperson
Skriv til os
Book et møde
Tilmeld nyhedsbrev
Job og Karriere
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne!

    Tak for din besked

    Vi vender tilbage hurtigst muligt.
    Rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne!

      Tak for din besked

      Vi vender tilbage hurtigst muligt.
      Rigtig god dag ☀️

      Tilmeld nyhedsbrev

      Få de seneste nyheder og trends




        Du er en stjerne!

        Tak for din tilmelding

        Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
        Rigtig god dag ☀️