SEO

1. december 2020

Lad ikke duplicate content dræbe dit site

Indhold

Introduktion Hvor hård er straffen Sådan undgår du det Aldrig mere duplicate

Ja, det var en voldsom start på et indlæg, men jeg skulle jo fange din opmærksomhed!

Duplicate content er en af de største synder på større websites. Det gælder især på webshops, hvor der tit kan være noget indhold, som er relevant på flere sider.

Duplicate content er i sig selv ganske simpelt. Google vil have, at indholdet skal være unikt på hver enkelt af dine undersider.

Dette har Google sat sig for, fordi det er en dårlig brugeroplevelse at lande på et site, hvor alt indholdet er mere eller mindre det samme. Det betyder nemlig, at man på ingen måde bliver hjulpet til at forstå websitet.

Lige et kort udbrud: Du må også kende det der med at ose rundt på en webshop. Du ender med at finde et par varianter af produktet, som kan være interessant, men hov … Du har svært ved at se forskellene og få overblik over fordele og ulemper ved de enkelte produkter, fordi webshoppen lidt uambitiøst har valgt at genbruge de samme beskrivelserne alle de steder, hvor det lige gav mening.

Så sidder du med fire produkter, der tilsyneladende er helt ens. Men på billederne ser produkterne forskellige ud, og prisen spænder også bredt. Konklusion: Du aner ikke, hvilken variant du skal vælge.

Nets har lavet en undersøgelse, der viser at 14% forlader en webshop pga. manglende relevant information. Så det kan altså ikke kun være undertegnede, der oplever dette.

*tilbage til tråden*

Den dårlige brugeroplevelse ligger derfor til grund for idéen om, at du ikke må have duplicate content på dit website.

Hvor hård er straffen for duplicate content?

Du bliver ikke decideret ”straffet” af Google for at bruge duplicate content, men du risikerer at miste en væsentlig andel af konverteringer.

Når du bruger duplicate content, er det nemlig sandsynligt, at dine sider slet ikke kommer til at rangere i Google, fordi der ikke tilskrives nogen værdi til indholdet. Og det er uanset hvor mange tags, du putter keywords ind i, eller hvor mange backlinks, der peger tilbage til siden.

Med andre ord risikerer du, at duplicate content bremser resultaterne fra din samlede SEO-indsats … AV!

Derudover er der stor risiko for, at Google indekserer den forkerte side for dit søgeord. For hvis der står de samme tekster på flere forskellige sider, kan Google jo ikke vide, hvilken den skal vælge at rangere søgeresultaterne.

Problemet opstod for alvor, da Google besluttede sig for:

  1. At bruge millisekunder på hvert website
  2. At et domæne kun kan få én (eller max. to) sider vist i et søgeresultat

Google har altså millisekunder til at identificere den side, som er relevant for søgeordet. Hvad er chancen for at Google gætter rigtigt selv? Hvis du sidder og tænker, at chancen er forsvindende lille – ja, så rammer du hovedet på sømmet, kære læser.

Sådan undgår du duplicate content

Rent teknisk er den simple løsning at sørge for, at hver side indhold er mindst 70% unikt. Sagt på en anden måde: 30% af indholdet må godt være genbrug.

Men denne løsning fungerer helt sikkert ikke for webshops med tusindvis af produkter og produktversioner.

På sådanne sider vil man opleve, at nogle tekster bare er de samme – f.eks. når man på hver produktside beskriver ens fragtbetingelser, returret eller deslige. Det er en ganske uinteressant opgave at skrive den type indhold om tusindvis af gange.

I stedet har vi nogle tekniske fiksfakserier, som både hjælper dig, din tekstforfatter og Google.

Vi kommer igennem følgende:

  • Flere versioner af dit domæne
  • 301 redirects
  • Canonical tags
  • Noindex

Flere versioner af dit domæne

Den helt grimme (og desværre hyppige) duplicate content-fejl er at have flere versioner af sit website indekseret. Det sker hvis man både har en eller flere af nedenstående versioner af sit website live på samme tid.

  • http://ditdomæne.dk
  • https://ditdomæne.dk
  • www vs. non-www

Her vil vi anbefale, at du får din webhost til at redirecte alle andre versioner af dit website til den version, du gerne vil rangere på. Min personlige favorit er non-www https versionen. Sådan her:

Eksempel af et URL uden www

301 redirects

Duplicate content opstår også tit, hvis man laver en ny side, med opdateret information om noget, man har afdækket tidligere. Når det er tilfældet, bør du sørge for at lave 301 redirects til den side, du ønsker at få indekseret hos Google.

Med et 301 redirect vil brugerne (og robotterne) blive ledt over på den rigtige version af den side, de prøver at tilgå.

Med denne metode sikrer du også, at du bibeholder værdien af alle dine backlinks, idet værdien af dem overføres fra det oprindelige site til det nye site, som du vil redirecte trafikken til.

Canonical tags

Rel=”canonical” er et tag, som man kan bruge i koden på et website for at fortælle Google, at en side hænger sammen med en anden side – og hvilken side den kære Hr. Google Robot skal indeksere.

For at forklare denne logik tager vi lige et eksempel.

Lad os forestille os, at vi har en webshop, som sælger tøj til både mænd og kvinder. Den kloge marketeer ved, at det altid er en god idé at gå efter at få produktkategorierne til at rangere på søgeord som ”smukke sommerkjoler” – ikke det enkelte produkt.

Årsagen er simpel:

  1. Det henvender sig til brugere, der søger efter valgmuligheder (bemærk at søgeordet er i flertal)
  2. Det tager højde for det faktum, at der kan være store forskelle imellem folks opfattelser af hvad ”smukke kjoler” er. Ved at præsentere brugeren for hele dit sortiment, kan vedkommende selv få lov at vælge hvad der er smukt.

I vores tænkte eksempel med webshoppen har man på hver produktside i kategorien med sommerkjoler skrevet lidt om fragt, retur, salgs- og leveringsbetingelser. Denne tekst går igen på de 211 andre produktsider med sommerkjoler.

I stedet for at lave 211 versioner af pligtteksten bruger man et rel=”canonical” tag på alle produktsider.

Tagget ser ud som vist herunder. Det fremhævede link er den URL, som man vil have Google til at prioritere i søgeresultaterne.

Så når Google besøger de 211 produktsider med sommerkjoler, vil Google bære over med sidernes duplicate content på grund af informationen om, at al SEO-værdien skal tildeles én bestemt side.

På den måde interesserer Google sig ikke for, om dine produktsider bruger samme indhold. På webshops er der normalvis ikke særlig meget content, så procentmæssigt er det helt normalt at meget indhold er duplicate. Derfor er det et must for webshops at bruge canonical tags.

Canonical tag brugt i koden af en webshop

Noindex

Den sidste manøvre, du har i skuffen, er at indsætte et noindex-tag i din robots.txt-fil.

Denne kommando fortæller Google, at den gerne må crawle siden men IKKE rangere den.

Ved at bruge tagget “noindex, follow” signalerer du, at du ikke skjuler noget for Google. Det er en god ting, for Google HADER, når vi skjuler noget for dem. Hvilket er sjovt, eftersom vi har at gøre med en virksomhed, der jo aaaltid spiller med helt åbne kort selv. 😉

Formatet ser således ud:

<head><meta name=”robots” content=”noindex,follow”></head>

Dette tag giver Google tilladelse til at følge sidens links og indeksere andre sider – bare ikke denne specifikke side. Så siden kan stadig sagtens give værdi til andre undersider på trods af tagget med noindex.

Denne løsning bruges oftest til at løse problemer med duplicate content, som opstår i forbindelse med såkaldt pagination – en betegnelse, der dækker over situationer, hvor man skifter imellem websider uden at skifte til en anden URL. Du kender nok fænomenet fra blogsider med meget indhold – eller fra webshops, som har rigtig mange produkter. Se eksemplet fra https://morningbound.dk/cases/ herunder.

Løsning til duplicate content problem i tilfæld det opståd i forbindelse med pagination

Duplicate content – no more

Hvis du skal tage en kortfattet konklusion med herfra, så lad det være denne:

Pas på med at springe over hvor gærdet er lavest, når det kommer til indhold.

Gør dig umage. Skriv dit eget indhold, og lad være med at tage for meget inspiration fra andre sider. Det skader din konverteringsrate, din SEO og hele brugeroplevelsen.

Og hvis du har et stort website med meget pligttekst eller anden information, som bør gå igen mange steder, kan du altid overveje at alliere dig med en udvikler – for der findes altid en løsning på problemet.

Nu tænker jeg, at du nok lige vil skynde dig ind og tjekke, om du har dit ”på det rene” i forhold til duplicate content. På med arbejdstøjet, og afsted med dig! 😊

Her kan du læse yderligere om din On-page SEO indsats.

Relaterede indlæg

Hvad er SEO?

Hvordan bliver man synlig på Google?

Relaterede indlæg

Hvad er SEO?

Hvordan bliver man synlig på Google?

Relaterede nyheder

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Tøv ikke - vi er altid klar på en snak!

Vi sidder bare og venter på dit kald: +45 70 60 47 34

(Ønsker du at søge et job, så skal du henvende dig via vores karriereside for at komme i betragtning)

Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Rugårdsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Find kontaktperson
Skriv til os
Book et møde
Tilmeld nyhedsbrev
Job og Karriere
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne!

    Tak for din besked

    Vi vender tilbage hurtigst muligt.
    Rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne!

      Tak for din besked

      Vi vender tilbage hurtigst muligt.
      Rigtig god dag ☀️

      Tilmeld nyhedsbrev

      Få de seneste nyheder og trends




        Du er en stjerne!

        Tak for din tilmelding

        Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
        Rigtig god dag ☀️