Tracking
6. marts 2017
Sådan får du overblik over dine organiske website-besøg
Mangler du et godt redskab til bedre at kunne få overblik over dine organiske besøg til dit website?
I dette blogindlæg giver jeg dig en række værktøjer til, hvordan du nemmere kan få et overblik over din placering på Google og dine organiske website-besøg.
Hvad er organisk søgning?
Google rangerer søgninger i organiske og uorganiske links. De organiske besøg er de Google-søgninger, der ikke betales for via Googles værktøjer til digitalt marketing – altså de søgeresultater, som ikke er reklame. De uorganiske links betaler man for.
Dette er et eksempel: Øverst er de uorganiske links, mens de nederste er organiske.
Gode datakilder til analyse af organiske besøg på dit website
Først skal du dog lige sættes ind i et meget vigtigt begreb, nemlig leading indicators.
Begrebet stammer oprindeligt fra økonomiens verden og betyder kort sagt, at de fremskridt eller tilbageskridt vi kan måle i dag, først vil blive medregnet i Googles resultater i morgen.
‘I morgen’ er i øvrigt et vidt begreb i SEO-regi og kan passende betyde alt fra 1 uge til 1 år, men også her og nu.
Søgeordsposition
Din søgeordsposition på Google er nok den bedste indikator på, hvordan det går lige nu. Her ser du på, hvor dit website rangerer på Google på udvalgte søgeord.
Det vil oftest være en række søgeord, som du eller dine rådgivere har udvalgt, og som du helt naturligt vil følge løbende.
Ahrefs rank
Dette er min personlige favorit. Med værktøjer som Ahrefs og Majestic rank får du for alvor et indblik i dine leading indicators.
Ahrefs rank giver dig mulighed for at se hvem, der linker til dig, og hvor stærk en linkprofil dit domæne har.
Oplever du f.eks. kraftigt stigende resultater på Ahrefs (dvs. gode links til dit website fra andre websites), er der en god chance for at du vil høste bedre positioner i Google.
Du får ikke nødvendigvis de gode placeringer med det samme, og det kan muligvis være et hensyn til, at der kan være tale om midlertidige links. Midlertidige links er desværre en dårlig vane hos nogle SEO-firmaer.
Læs mere om hvordan du får det optimale ud af Ahrefs.
Moz Domain Authority & Page Authority
Moz Domain Authority & Page Authority er funktioner, du finder under Mozbars gratis link-værktøjer.
Moz-værktøjerne minder på mange måder om Ahrefs; de rangerer dog efter andre parametre end Ahrefs – derfor er det et rigtig godt værktøj at supplere med dine øvrige resultater med. Kombinationen af disse resultater og dine Ashres rank-resultater giver dig et godt indblik i, hvordan du og dit website klarer det online.
Social Media
Jep – dine aktiviteter på sociale medier, samt hvor mange “likes” og delinger du får, har rent faktisk indflydelse på din rangering.
Du kan hurtigt og nemt måle din indsats på dine SoMe-aktiviteter ved at bruge Shared Count.
Det, jeg ofte gør, er, at samle disse data i et Excel-ark over en periode for at se udviklingen.
Dette er en god måde at følge med i udviklingen på, hvis du f.eks. har eksterne kræfter på dine sociale medier.
Der findes mange ganske sofistikerede værktøjer til at måle på sociale medier-aktiviteter; Shared Count er et redskab, som giver dig et godt overblik på en meget simpel måde.
Freshness
Når vi taler om din hjemmesides ‘freshness’, handler det om, hvor ofte du opdaterer indhold på dit website – altså at du sørger for jævnligt at opdatere indhold på dit site. F.eks. vil dét at skrive en nyhed hver uge have en ganske markant effekt på søgeresultater.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt noget specifikt måleværktøj til at undersøge, hvor “friskt” dit website er.
Crawl Rate via Google Search Console (tidligere kaldet Webmaster Tools) er dog en god indikator. Den fortæller, hvor tit Googles robotter besøger dit site, og hvis du ofte opdaterer dit indhold, vil Google vælge at “crawle” – altså besøge – det oftere. Altså er dette også en væsentlig datakilde.
Prioritér din tid
Hvordan kommer du videre, når du har indsamlet alle disse data?
Det kræver et større stykke arbejde – og en indgående forståelse for faget – at kombinere disse tal og derved få et estimat for din “rangering på markedet”.
Mit bedste råd er simpelthen at prioritere – både af hensyn til din tid og dine ressourcer. Tal for det ene og det andet og find ud af, hvad der passer bedst til dig.
Alle programmerne her indikerer, hvordan din rangering vil udvikle sig i fremtiden – og med disse redskaber i din værktøjskasse kan du hurtigt få et overordnet overblik.
Du kan nemlig nemt se, om du oplever frem- eller tilbagegang, og kan altså forholdvist hurtigt finde ud af, hvordan du klarer dig ift. din markedsføring af dit website.
Har du brug for hjælp?
Hos Morningbound arbejder vi til dagligt med SEO, Google Ads og alle de andre aspekter af virksomheders online markedsføring. Vi kan vejlede imens du udfører en del af arbejdet, eller vi kan gøre det hele for dig, imens du passer resten af din forretning.
Lad os snakke og finde den helt rigtige SEO løsning.