Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel
Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage
På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

maj 20, 2024

Brancheanalyse – Bilbranchen

Tilbage til vidensunivers

Simon Lübiç Hedegård

Simon Lübiç Hedegård

Head of Growth & Partner

*Artiklen er skrevet med udgangspunkt i nye biler.

SØGEORDSTRAFIK

Søgeordene er primært valgt ud fra de mest populære og søgte biler i 2015/16 i Danmark.

Hvis man lægger talene sammen for de månedlige søgninger, så ender vi med 140.200 søgninger.  De forskellige bilmærker, bilbasen.dk og biltorvet.dk er dominerende hjemmesider i bilbranchen.

Der bliver gennemsnitligt søgt 450.000 gange om måneden på søgeordet: bilbasen. Det giver en klar indikation om, at en bilsælger/ køber generelt kender og bruger bilbasen. (Hvis I ønsker en forklaring på disse placeringer, er I velkomne til at kontakte os).

Søgeordet: bilforhandler er hverken domineret af bilbasen eller biltorvet. Det giver en indikation om, at der muligvis er gode chancer for en fin placering på dette søgeord.

Hvis man eksempelvis er bilforhandler i Odense, vil det være smart og præcisere det hele ved at fokusere på længere søgeord som f.eks bilforhandler odense, som gennemsnitligt har 590 søgninger om måneden.

På den måde bliver det mere relevant for de personer, som søger efter en bilforhandler i Odense. 

SØGEORD MND. SØGNING 1. KONKURRENT 2. KONKURRENT 3. KONKURRENT
Brugt bil     33100 bilbasen.dk biltorvet.dk guloggratis.dk
Peugeot 208     12100 peugeot.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Vw up     12100 volkswagen.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Kia Rio     9900 kia.com/dk jh-biler.dk bilbasen.dk
Ford Fiesta     9900 ford.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Peugeot 308     8100 peugeot.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Kia Picanto     8100 kia.dk jh-biler.dk bilbasen.dk
Renault Clio     8100 renault.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Toyota Yaris     6600 toyota.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Vw Polo     5400 volkswagen.dk bilbasen.dk wikipedia.org
Opel Corsa     5400 bilbasen.dk biltorvet.dk opel.dk
Peugeot 108     5400 peugeot.dk bilbasen.dk maibom.dk
Audi a6     4400 bilbasen.dk audi.dk biltorvet.dk
Vw Golf     4400 volkswagen.dk bilbasen.dk biltorvet.dk
Bilforhandler     2900 allan-hansen.dk bilhusetlaursen.dk elboe.dk
Bilsalg     2400 bilsalg.dk automester.dk danskbilsalg.dk
Ny bil     1900 autooffer.dk fdm.dk suzuki.dk


Generel oversigt

Jeg har samlet en liste over hvor mange, der månedligt søger på de forskellige bilmærker + biltyper. Se dem i nedenstående link:

Bilsøgninger i Danmark

Det skal siges, at det kun er de mest “almindelige” biler, som er blevet noteret.

Kontakt mig på: [email protected], hvis jeg skal sende listen eller besvare eventuelle spørgsmål.

Overordnet pointe

Nogle af de gennemsnitligt mest søgte biler i Danmark er VW Up, Peugeot 208, Audi R8 og Nissan Qashqai.

Fælles for nogle af de mest søgte biler er, at VW Up og Peugeot 208 også er de mest solgte nye biler i 2015/2016.

Pointen er, at der sagtens kan være sammenhæng mellem søgninger og antal solgte biler. Derfor bør I vurdere hvor det vil være smartest at sætte ind først, hvis I står overfor en online optimering. 

Det er utrolig vigtigt at huske på, at fordi mange søger på en bil som Audi R8, betyder det ikke nødvendigvis at der bliver solgt mange.

Derfor skal de kritiske og analytiske briller beholdes på, for at det giver mening. I sidste ende gælder det om at optimere på den online platform, så I kan få solgt flere biler. 

Dette eksempel med Audi R8 er lidt ekstremt, men overdrivelse fremmer ofte forståelsen.

Morgan sammenligner antal søgninger og solgte biler i danmark

Konkret eksempel på, hvordan det kunne se ud

 Et specifikt søgeord som Peugeot 208 kræver lidt arbejde at få rangeret højt, fordi konkurrencen er hård.

Herunder har jeg lavet et eksempel på, hvordan man eventuelt kunne få mere søgetrafik ved at vælge relevante søgeord.

Jeg har taget udgangspunkt i, at den fiktive Peugeot-forhandlers hjemmeside slet ingen rangeringer har på disse søgeord. Det vil sige, at hvis man søgte på Peugeot 208ville den fiktive Peugeot-forhandler dukke op som nummer 100 på Google (cirka side 10).

Hvis man, som i eksemplet, fokuserede på alle disse søgeord og opnåede en 7. plads på Google, ville det generere 1386 flere besøg om måneden til ens hjemmeside. Det er vigtigt at understrege, at dette blot er et eksempel. Overordnet set, er det nogle ret brede søgeord, som man naturligvis kunne præcisere til Peugeot 208 Odense eller Peugeot 208 forhandler Odense. (Sørg dog for at tjekke søgevolumen)

Søgeord Mdl Søgninger Nuv. Pos. Ønsket Pos. Nye Besøg
peugeot 208 12100 100 7 490
peugeot 308 8100 100 7 328
peugeot 108 5400 100 7 218
peugeot 2008 4400 100 7 178
peugeot 3008 2900 100 7 117
peugeot odense 720 100 7 29
peugeot reservedele 260 100 7 10
peugeot værksted 210 100 7 9
peugeot service 140 100 7 6


For grafisk at vise, hvordan fordelingen af trafik bliver fordelt på Google, har vi via data udregnet, hvordan brugere gennemsnitligt klikker på Google.

En førsteplads giver som vist nedenunder en masse trafik. Når man begynder at se på plads nr. 9, 10, 11, 12, 13 osv. så bliver andelen af de 34.230 søgninger langt mindre.

Derfor er det vigtigt at få en så høj placering som muligt. En 7. plads på Google er relativt konservativt sat. Hvis man fik en topplacering på alle søgeordene, ville det generere 10380 flere besøg til hjemmesiden. 

Derudover skal man huske på, hvor mange af de 12.100 som månedligt søger på Peugeot 208, der rent faktisk køber en bil. Det vil være nærliggende at finde en lidt bredere vifte og få implementeret andre ydelser/produkter som Peugeot service, Peugeot værksted for potentielle kunder.

Grafik der viser søgemarked vs. mulig søgetrafik

Lokalitet og differentiering

Jeg har fjernet søgeordet Peugeot Odense (720 søgninger), da det er misvisende i de regionale søgninger, fordi folk i Nordjylland typisk ikke søger efter en Peugeot forhandler i Odense. Dernæst har jeg inddelt de resterende 33.510 søgninger, som 99% i de forskellige regioner.

Det giver et overblik over, hvor i landet der bliver søgt mest på de 8 udvalgte søgeord. 

Fortæl Google, hvor I er

Hvis man er Peugeot-forhandler i Odense, er det naturligvis interessant at implementere Peugeot Odense.

I den forbindelse bør I undersøge local listing. Der vil være indyrdes kamp imellem forhandlerne i de givne byer/områder. Hvis man går ind på bilmærkernes officielle hjemmeside (som ofte rangerer i toppen på Google), så henviser de til deres forhandlere i landet.

Generelt er bilmærkernes hjemmesider ret “sterile” og fair i forhold til ikke at anbefale nogle af deres forhandlere frem for andre. Derfor er konkurrencen lige for alle.

Den objektive forbruger, uden et forhold til en forhandler, nok vælge den tætteste forhandler. I skal differentiere jer og sørge for max synlighed på nettetHvis I kan lokke den mulige kunde direkte ind på jeres hjemmeside via et optimeret site, vil I umiddelbart have en fordel.

Man vil i højere grad have mulighed for at oplyse om priser, ydelser, lokalitet, kontakt osv. Jeg er ikke ekspert i bilbranchen, men jeg er ret sikker på, at folk ikke køber en ny bil over nettet, uden at have fået en prøvetur først.

Derfor skal I sørge for, at få kunden lokket ud til jer og ikke konkurrenten.

 

 

Illustration af søgninger i Danmark

 

Google Ads og priser

CPC – cost pr. click – betyder kort sagt at hver gang, der bliver klikket på ens Google Ads-annonce, koster det nogle kroner.

Derfor kan man med fordel gøre sig et grundigt forarbejde, så man ikke spilder en masse penge.

Man skal passe på med at skyde med spredehagl og derfor konkretisere sin Google Ads-kampagne, så man sikrer sig, at den er relevant for de biltyper, service og eftersyn, man tilbyder. Ideen er at udgiften på Google Ads skal tjene sig selv ind og gerne give overskud.

Hvis man skal kigge lidt generelt på bilbranchen, er prisen pr. klik ret lav på de forskellige biltyper. Derfor kan man på forsigtig vis give sig i kast med Google Ads uden risiko for at brænde nallerne.

Et eksempel på et søgeord som har højere pris pr. klik, kan være ny bil.

Det er derfor værd at tænke over, hvilken tilgang man vil have, når man giver sig i kast med Google Ads.

Et eksempel for Peugeot forhandleren ville være at præcisere søgningen og køre Google Ads på ny Peugeot 208 og ny Peugeot 3008, som koster under 1 kroner pr. klik. Disse mere specifikke keywords er både billigere og man vil nok også få bedre leads.

En ny bil kan jo både være en Audi, Toyota eller Peugeot og derfor kan man fordel specificere sin Google Ads-kampagne mod det, man reelt sælger.

 

 

SØGEORD GNS. CPC
brugt bil 2,80 kr
peugeot 208 1,56 kr
vw up 0,60 kr
kia rio 1,74 kr
ford fiesta 1,25 kr
peugeot 308 1,31 kr
kia picanto 1,47 kr
renault clio 1,38 kr
toyota yaris 1,54 kr
ny bil 26,56 kr


What to do?

Jeg håber naturligvis, at jeg har sat nogle tanker i gang ift., hvordan I kan optimere jeres online præstation.

Formålet med analysen er at oplyse folk, som enten er i bilbranchen, eller blot interesserer sig for området. Hvis der skal tal på bordet, som man kan forholde sig til, så siger man typisk: 3% relevant trafik *1386 besøg (eksemplet med Peugeot forhandler) giver 42 leads. Hvis så 10% af de leads rent faktisk køber en bil, vil det blive til over 4 bilsalg om måneden, blot pga. online optimering. (både de 3% og 10% er estimater baseret på tidligere erfaring)

Udregning af hvad man får ud af optimering af sit website

Jeg har prøvet at give en overordnet indikation om, hvem der har mest online synlighed i denne branche.Der er uden tvivl nogle store kanoner, men bortset fra dem, så er der nogle forhandlere iblandt, der formår at rangere flot.

Generelt er der plads og behov for SEO optimering i denne branche, hvis man vil være synlig på Google. På nogle søgeord er der stor konkurrence, så det gælder om at udnytte sine muligheder optimalt.

Jeg har givet nogle eksempler på, hvordan en tilgang til online optimering kunne se ud.

Derudover er der blevet luftet nogle af de tanker og overvejelser, som man skal gøre sig, før man rigtig giver sig i kast.

Den rette indgangsvinkel er essentiel for ikke at spilde ressourcer på noget, som er dømt til at fejle.

Hvis I har nogle eventuelle spørgmål, er uenige eller vil have en hurtig gennemgang af jeres hjemmeside, så er I mere end velkomne til at skrive en mail til [email protected]

Vi snakkes ved!

Simon Lübiç Hedegård Head of Growth & Partner
Simon Lübiç Hedegård
Head of Growth & Partner
Er Morningtrains marketing/forretningsudvikler-geni. Simon har arbejdet med SEM i 6 år, og han er fra den gamle skole, hvor han skulle gøre det hele selv. Simon har defineret Morningtrains leadgenereringsframework og derudover så er han hjernen bag vores seneste leadgen software Morningtrack™.
Hello there
We can see that you are from Denmark. Would you like to switch to Danish?