SEO
10. oktober 2017
Sådan får du det optimale ud af Ahrefs | En begynderguide til verdens førende SEO-værktøj
Indhold
Introduktion Site explorer New, lost & broken Reffering domains Organic keywords Top pages Keywords explorer Sværhedsgrad Andre funktionerHvis du vil være seriøs omkring SEO, så kan du umuligt undvære SEO-værktøjet Ahrefs.
Med Ahrefs kan du få en betydelig SEO-fordel over dine konkurrenter, hvis du ved hvordan du bruger værktøjet korrekt, og udnytter alle de funktioner det tilbyder.
I denne artikel giver vi dig en grundlæggende introduktion til Ahrefs, så du måske selv kan komme i gang med værktøjet, og samtidig bringe dit SEO-arbejde til nye højder.
Site Explorer
Vi vil i dette blogindlæg anvende billig-bredbånd.nu som eksempel.
En af de kraftigste funktioner i Ahrefs er deres site explorer.
Med Site Explorer, kan du indtaste en konkurrents URL i søgefeltet og indenfor få sekunder få en komplet analyse af dennes linkprofil, søgeordsprofil, mest populære sider og meget mere.
Du kan f.eks. bruge denne funktion til at finde inspiration til nye links, når du arbejder med linkbuilding. Dette gør du ved at gå til menupunktet ”Backlinks”. Herinde får du en komplet liste med alle de links, som Ahrefs har fundet til den side du har søgt på.
Du kan nu begynde at gennemgå hvert enkelt link, for at finde ud af, hvordan din konkurrent har fået linket og om det potentiel er et link du også kan få.
Husk at sortere listen efter DR, som står for Domain Rank.
Domain Rank er et mål, som Ahrefs bruger til at vurdere, hvor autoritær en hjemmeside er. Jo højere DR er jo bedre er det. Du er selvfølgelig interesseret i at få de links øverst på listen, som har den bedste DR, da disse vil være de bedste at imitere.
New, Lost og Broken
At kopiere bare 2-3 af konkurrentens links, kan være guld værd.
Et helt anden, men lige så vigtigt formål, er at kunne bevare sin egen linkprofil.
Her hjælper Ahrefs dig under følgende tre knapper, ved at vise dig alle ”Nye” links du eller en konkurrent har fået og alle ”Tabte/Broken” links i en given periode, som du kan hugge fra konkurrenten eller generobre.
Har du en aftale om linkbytte eller har du købt et link, er dette ligeledes et godt sted at se, om aftalen bliver overholdt.
Ahrefs Rank og Reffering domains
Udover at give dig mulighed for at skrabe nye, stærke links sammen til dit eget domæne, er det også et fantastisk værktøj til at vurdere kvaliteten af et backlink.
Når du skal gøre en indsats (eller åbne din pung) for at få fat i et link, er det vigtigt at vide, at det har en værdi. Her kigger jeg på tre ting:
1) Er Ahrefs Rank fornuftig?
Her er et link under 10 millioner normalt værd at bruge en time eller to på. Skal du bytte links, betale for det eller lignende, bør du sætte dine muligheder (og domænet du bytter med) op imod domænets styrke.
2) ”Reffering domains”
Det er her Ahrefs Rank bestemmes.
Det er derfor interessant at tage et kig på disse, da Ahrefs Rank ikke altid er præcis. Eksempel:
Ved at lave en redirect-URL, der går igennem Googles redirecter (vil jeg ikke forklare yderligere her), har jeg set tilfælde, hvor Ahrefs Rank falder op til flere millioner, fordi linket på papiret er stærkt.
Sagen er bare den, at linket er et redirect og 100% værdiløst. Altså KAN Ahrefs Rank være vildledende.
Hold derfor øje med ”Referring domains”, og domænet har links fra dr.dk, business.dk, andre anerkendte domæner eller ekstremt relevante websites. Du bør medtage din mavefornemmelse i vurderingen. Ahrefs Rank er et godt pejlemærke, men kan snyde.
Da trafik generelt er noget Google begynder at kunne måle (Igennem Google+, Google Analytics og mange flere), er det en faktor som mange går mere og mere op i
3) Organisk trafik. Under ”Overview” har Ahrefs lavet et trafikestimat (og værdien af denne estimerede trafik).
Organic keywords
Under Site Explorer, kan det også anbefales at kigge på organic keywords menupunktet.
Herunder kan du nemlig få indsigt i, hvilke søgeord den givne side fokuserer og ligger højt på. Måske har du overset et vigtigt søgeord, som din konkurrent får mange besøgende på?
Du kan f.eks. vurdere søgeordene på ”Volumen”, som er det månedlige antal søgninger et søgeord har. Det er op til dig, hvilke søgeord, du vælger at fokusere på, men det anbefales selvfølgelig, at hvis du vil lægge meget tid og energi i et søgeord, at det som minimum har 50-100 søgninger om måneden.
Hvis du gerne vil finde potentielle søgeord og landingssider, så er organic keywords også et oplagt valg. Her kan du fx finde de lavt hængende frugter ved, at vælge position 2 til position 10 for, at finde søgeord som kræver et lille stykke arbejde.
Dette er især interessant hvis man har kategorisider, som skal rangere på flere søgeord af gangen. For at teste dette kan du søge efter denne URL “https://www.bikester.dk/cykeldele/gear/shimano.html” i søgefeltet på Ahrefs.
Herefter kan du filtrere efter position, volume og SERP features. Alt andet lige vil du nu blive vist forskellige søgeord, som landingssiden allerede rangerer for. I dette tilfælde er det især “shimano gear” og lignende variationer.
Et sidste menupunkt under Site Explorer du bør holde øje med er ”Top pages”.
Top Pages
Under “Top Pages” får du indblik i, hvilke sider din konkurrent får flest besøgende fra.
Du kan f.eks. bruge denne funktion til at finde på nyt content, ved at se på hvilke sider, hos dine konkurrenter, der skaffer meget trafik og så prøve at lave noget indhold der minder om det der findes på disse høj-trafik sider.
Måske kan du stjæle trafikken fra dine konkurrenter på deres bedste sider, hvis din side er bedre indholdsmæssigt, og har flere indgående links!
Keywords Explorer
En anden genial funktion i Ahrefs er deres keyword explorer.
Med denne kan du slå enkelte søgeord op, og se hvor mange der søger på dem og hvor stor konkurrencen er på dem.
Herunder har vi f.eks. slået søgeordet ”billige strømper” op.
Vi kan se, at søgeordet har 400 søgninger per måned og at sværhedsgraden på søgeordet er 2.
Et søgeords sværhedsgrad
Sværhedsgraden er af Ahrefs regnet ud på den måde, at de kigger på, hvor mange andre sider der forsøger at ligge højt på det givne søgeord og hvor mange indgående links disse sider så har.
Ud fra dette giver de søgeordet en score fra 1 til 100, og i vores tilfælde kan vi altså se, at ”billige strømper” skulle være et ret let søgeord at ligge højt på i Google.
Så hvis du handler med sokker eller bare sælger tøj online, så kunne det måske være, at du også skulle tage at sælge billige strømper også!
Bemærk dog, at denne funktion ikke altid er præcis, men igen blot et pejlemærke.
Udover søgevolumen på det enkelte søgeord, så giver Ahrefs dig også forslag til lignende søgeord, de kalder dem keyword ideas.
Du kan bruge denne liste til at finde nye søgeord, som du måske ikke selv havde tænkt på før.
Andre funktioner og value for money
Udover de beskrevne funktioner ovenfor, finder du selvfølgelig også en rank tracker i Ahrefs, som holder høje med dine placeringer på en række søgeord, som du udvælger.
Derudover har Ahrefs også en dashboard-funktion, hvor du kan opsætte dit eget website og få et dagligt SEO-sundhedstjek.
Ahrefs kan måske for nogle virke som et relativt dyrt værktøj, men kigger man på den værdi som værktøjet kan give dig i dit SEO-arbejde, så er det klart pengene værd.
Hvis dit marketingbudget er begrænset, og du foretrækker et billigere værktøj, kan vi anbefale, at du tjekker Morningscore ud.
Morningscore er et lettilgængeligt og brugervenligt værktøj, som har de mest gængse funktioner, du kan få brug for i dit daglige SEO-arbejde. Morningscore er i i øvrigt Morningbounds søsterselskab – men det er ikke bare derfor, at vi anbefaler det her: Vi bruger det nemlig selv og er rigtig glade for det.
Held og lykke med dit SEO-arbejde fremadrettet!