CRO
24. februar 2020
3 hacks som løfter din konvertering 10% på 10 minutter
3 simple ‘hacks’ som løfter din konvertering 10% på 10 min.:
- Pop-ups til email indsamling eller lign.
- Tilføj et kontaktpunkt (kontaktperson)
- Benyt video på landingssiden
Har du et website med en masse trafik, men ikke nær så meget salg som du kunne håbe på?
Konverteringsoptimering kan være svaret for dig.
Hvis du har et website, ønsker du måske at få flere til at udfylde en kontaktformular, downloade en e-bog, eller foretage en booking. Har du derimod en webshop, ønsker du måske at øge salget eller få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev.
Kort fortalt handler konverteringsoptimering om at få dine besøgende til at udføre en foruddefineret handling, der i sidste ende skal give dig øget omsætning. Succesfuldt konverteringsarbejde giver større værdi for din online markedsføring og ikke mindst dit SEO-arbejde, fordi du formår at udnytte den trafik, som du har på din hjemmeside.
I dette blogindlæg vil vi give dig 3 hurtige hacks, som du kan lave på 10 minutter, og som minimum vil øge din konvertering med 10%.
1. Pop-ups til e-mailindsamling eller andet
Vores kunder og vi selv har stor succes med pop-ups på hjemmesider. Konverteringsraten er steget ved at tilføje disse pop-ups, og samtidig ses der ikke en faldende konvertering på andre parametre.
Pop-ups kan hurtigt blive en irritationsfaktor, særligt hvis du samtidig har en masse andet larm på dit website, eksempelvis annoncer, eller et kaotisk design, der hverken er simpelt eller intuitivt.
Derfor er det vigtigt, at de pop-ups, som du har på din hjemmeside, er relevante for den besøgende og for den side, de er inde på, så det ikke er den samme pop-up du har på alle sider, men at den derimod veksler, alt efter hvilken side den besøgende befinder sig på.
Det er ligeledes vigtigt, at du i din pop-up tilbyder dine kunder noget. Dette kan være en e-bog med sæsonens største trends indenfor dit marked eller 10% på første ordre, hvis de tilmelder sig nyhedsbrevet. Nyhedsbrevstilmeldinger har sikret vores kunder 15% flere konverteringer på deres hjemmeside.
Hvis du ikke bryder dig om at være progressiv ved, at din hjemmeside har en automatisk pop-up efter eksempelvis 10 sekunder, kan du nemt lave en pop-up, der først dukker op, når den besøgende trykker på knappen.
Dette gør, at du fjerner irritationsmomentet for den besøgende, fordi de dermed selv trykker på knappen, og her vil også være en større sandsynlighed for, at den besøgende tilmelder sig, fordi deres interesse allerede er vakt i det, de trykkede.
2. Tilføj et nyt kontaktpunkt
Se video, hvor Morningbounds Head of PPC & Growth forklarer, hvorfor og hvordan en kontaktformular kan øge din konvertering.
Du skal have så mange kontaktpunkter som muligt, fordi de hver især tiltrækker forskellige mennesker, og hver især giver forskellige konverteringer.
Vi oplever, at flere af vores kunder – og også nogle designbureauer – mener, at det er lidt gammeldags med kontaktformularer på ens hjemmeside, men det er vi i Morningbound meget uenige i, for det er faktisk her, vi henter rigtig mange af vores konverteringer. Hvilket i sidste ende er det, som gør, at ens investering i Google Ads og SEO-indsats faktisk betaler sig.
Når du har en kontaktformular, så får du nogle andre mennesker ind, end hvis du kun har et telefonnummer og en e-mailadresse. Nogle mennesker, som ikke er klar til at gribe røret, har det måske bedre med at skrive.
Når du laver en kontaktformular på din hjemmeside, skal de udfylde nogle kriterier og være meningsgivende. Dette gør du ved at have noget specifikt, som man skal henvende sig omkring.
Dette kunne eksempelvis være en pop-up, hvor den besøgende gennem en kontaktformular har mulighed for at blive kontakte af dig fremfor selv at ringe, hvor de kan modtage et uforpligtende tilbud eller en gratis prøve. Det er en klar fordel at have noget, du kan tilbyde kunden, der enten giver dem værdi eller gør det lettere for dem.
Når en besøgende skal henvende sig, er det vigtigt, at det er tydeligt for hende, at hun faktisk henvender sig til et menneske. Tilføj derfor gerne et billede af den i virksomheden, som modtager disse henvendelser, så den besøgende får et indtryk af at have en kontaktperson allerede i starten af købsprocessen.
Det absolut vigtigste, når du laver en kontaktformular er, at det forbliver simpelt og nemt for den besøgende. Du skal udelukke al information, som du ikke behøver. Ingen CVR-numre, køn eller fødselsdage. Det, du skal bede om, det er et navn, et telefonnummer og eventuelt en e-mailadresse, så du kan få fat i dem, hvis de ikke tager telefonen.
Det sidste felt i kontaktformularen, hvor den besøgende selv kan indtaste en besked, skal du udelukke. Dette kan du gøre, fordi du laver en kontaktformular, hvor det er tydeligt, netop hvorfor man kontakter dig. Gør det så nemt, som overhovedet muligt for brugeren, så kan I altid tage det resterende, når I kommer i dialog.
Vi har på Morningbounds hjemmeside en funktion, hvor kunden kan estimere sit projekt. Dette gør man ved at udfylde en kontaktformular for derefter at kunne vælge, hvorvidt man vil kontaktes over telefon eller e-mail.
Denne funktion står kun for enkelte konverteringer hver måned, men viser sig ofte at være nogle af de bedste leads vi får.
3. Video
Video er i dag så populært, at den står for 50% af al online trafik. Ganske simpelt, så er folk dovne, og de foretrækker at se fremfor at læse, dette skyldes at menneskehjernen er langt bedre til at fortolke billeder og lyd fremfor det skrevne ord.
Vi husker 80% af det, vi ser, men kun 20% af det, vi læser, bliver lagret i hjernen.
Video holder altså din målgruppes opmærksomhed længere end noget andet indhold.
Video fanger publikum, kan potentielt forbedre din SEO og løfter dit brand til næste niveau.
At tilføje video giver 10 gange større chance for, at din målgruppe interagerer med dit indhold.
Med video kan du vise, hvem du er, og hvad du står for. Det skaber en tillid og troværdighed hos dine modtagere.
Flere og flere ser video, når de er på farten, eksempelvis når de venter på morgentoget.
Dette giver mulighed for at nå din målgruppe, når de er mest modtagelige – fordi de ikke har travlt med alt muligt andet.
70% af de professionelle i markedsføringsbranchen fortæller, at video-konverteringsraten er langt højere end noget andet markedsføringsindhold.
85% siger, at de gerne vil se flere videoer fra virksomheder.
Men hvordan kan video øge konverteringsraten på dit website?
Hvis du har en video på dit website, vil dine besøgende blive længere tid på dit website. Dette kan både forbedre din SEO og giver dig op mod 52 gange større chance for at få en placering på første side i Googles resultater.
Men video er også et rigtig godt hack til at øge din konvertering – op mod 80% på landingssider.
I gennemsnit ser 65% af de besøgende på et website ¾ af en video. Det høje seertal kræver dog, at din video er målrettet. Så hellere lav flere videoer med hvert sit emne på 30 sekunder end en længere video, der prøver at dække alle emner.
Husk at tilføje en CTA i din video. Gerne som en knap med et link, eller nævn den handling, du ønsker, dine seere skal foretage efter at have set videoen.
Så hvis du allerede har en video liggende, som du har brugt til sociale medier, så endelig brug den på din hjemmeside også.
Har du derimod ingen videoer, er dette en god investering, eftersom den både vil øge din konvertering og forbedre din SEO. Derudover fungerer video godt til både content marketing på blogindlæg eller som branded content på sociale medier.
Hos Morningbound kan vi som noget nyt tilbyde kunder både optagelse, klipning og redigering af videoer.