Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel
Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage
På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

maj 9, 2024

Hvad er retargeting?

Tilbage til vidensunivers

Betina Vestergård Jepsen [Barsel]

Betina Vestergård Jepsen [Barsel]

Lead Social Specialist

Begrebet ‘retargeting’ dækker over den form for marketing, hvor f.eks. virksomheder målretter deres annoncering til personer, der i forvejen har interageret med dem online.

Man kan blandt andet vælge at målrette personer, som i forvejen følger en på de sociale medier, som tidligere har besøgt ens website, som tidligere har foretaget en bestemt handling på websitet og meget mere.

Du har måske også hørt om remarketing, men det er betegnelsen, når det foregår på Googles platforme. Når man taler om retargeting, henviser man til annoncering på Facebook og andre sociale medier.

Hvorfor gøre brug af retargeting på sociale medier?

Den helt store fordel ved at gøre brug af SoMe retargeting er, at du ved, at din målgruppe tidligere har vist interesse for dig/dit produkt. Dermed vil de ofte være længere henne i beslutningsprocessen, end dem du rammer udover SoMe retargeting.

Derudover kan du benytte din viden om kundens tidligere færden til din fordel. Du kan f.eks. målrette personer, som har downloadet en brochure om en bestemt service fra dit website uden at konvertere. Disse personer kan du målrette annoncer om netop den service for at modne dem mere til at foretage købet.

Mød dine kunder dér, hvor de er i beslutningsprocessen

I forlængelse af ovenstående kan du også lave et decideret remarketing flow, hvor du bestemmer, hvad folk ser på forskellige tidspunkter i beslutningsprocessen. Her kan de første annoncer være mere bløde og lede frem til i sidste ende at konvertere.

Forestil dig f.eks. en konverteringskampagne, hvor du målretter alle, der har besøgt websitet de sidste 7 dage. Disser personer får f.eks. vist nogle videoer af dine produkter/ydelser – måske endda om de specifikke produkter/ydelser, de tidligere har kigget på på websitet. De næste 8-14 dage får de måske vist en rabatkode, hvis prisen er årsagen til, de endnu ikke har konverteret. Til sidst forsøger du på dag 15-21 at få personerne til at købe hos dig med en ”køb nu” knap på annoncen.

Der er forskel på, hvor længe tidsintervallerne skal være, og om et remarketing flow overhovedet er fordelagtigt afhængigt af, hvilket produkt/service du sælger. Tag gerne udgangspunkt i den typiske kunderejse og længden på beslutningsprocessen.

Illustration af retargeting proces

 

 

Hvordan kommer du i gang med Facebook retargeting?

Ønsker du at komme i gang med retargeting i Facebooks annonceadministrator, skal du først sørge for, at du har en Facebook-pixel på dit website, som kan spore på kundernes online adfærd. Derefter skal du opsætte dine retargeting målgrupper som f.eks. ”har besøgt websitet de sidste 7 dage” eller ”nuværende likes og følgere på Facebook”. Når du har oprettet dem, kan du bruge dem i dine annoncesæt.

Derudover kan du lave kopier af dine retargeting målgrupper – såkaldte lookalikes eller kopimålgrupper. Dermed har du mulighed for at målrette dine annoncer til de 1-2-3 osv. % af befolkningen, som minder mest om din retargeting målgruppe. Dette er smart, fordi du på den måde kan nå ud til de personer, der ligner andre, som tidligere har vist interesse for dine produkter/ydelser.

Hvilken betydning har iOS14 for retargeting på Facebook?

Da retargeting på Facebook som nævnt kræver, at du har opsat en Facebook-pixel til at spore på folks online adfærd, har iOS14-opdateringen haft stor indvirkning på brugen af retargeting. Den nok største ændring efter iOS14 er, at iOS-brugere nu aktivt skal tilvælge tracking i app’en fremfor at fravælge det, og det gør folk simpelthen ikke. Ergo mister du muligheden for at måle og lave retargeting på 50-60% af dine besøgende på websitet.

Det er altså ikke længere muligt at spore dem uden for f.eks. Facebook/Instagram-app’en. Så hvis en person trykker på et link på Facebook og forlader app’en, kan du ikke længere spore, at personen har besøgt siden via linket.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke længere kan bruge retargeting ads på Facebook, men målgrupperne er bare blevet halvt så store, fordi de ikke længere indeholder alle iOS-brugerne. Derfor er det – som det i øvrigt altid er – vigtigt løbende at holde øje med, hvordan dine annoncesæt performer, og hvis det slet ikke fungerer, må du genoverveje dine annoncesæt med retargeting.

Morgan står med nøglen til en stor hængelås

Hvad kan du gøre for at mindske effekten af iOS14 på din retargeting annoncer på Facebook?

Heldigvis er der nogle ting, du kan gøre for at mindske effekten af iOS14 på dine annoncesæt med retargeting på Facebook. Du kan f.eks. vælge at fokusere på hændelser, der sker i selve app’en. Det kunne være, at du målretter dine annoncer til folk, som har set X % af dine videoer på Facebook, har interageret med din side og lignende.

Endelig kan du overveje at gøre mere ud af din leadgenerering tidligere i processen. F.eks. kan du fokusere på at indsamle tilmeldinger til dit nyhedsbrev, for når først du har dem, kan de ikke blive taget fra dig – uanset hvilke opdateringer der måtte komme i fremtiden.

Betina Vestergård Jepsen [Barsel] Lead Social Specialist
Betina Vestergård Jepsen [Barsel]
Lead Social Specialist
Når Betina arbejder med sociale medier, så er nøjagtighed, struktur og blikfang i højsædet. Betina er en sand ordsmed, med en baggrund som Cand.mag i International Virksomhedskommunikation forstår hun i sandhed at lege med sproget, så det bliver interessant for hendes læsere.
Hello there
We can see that you are from Denmark. Would you like to switch to Danish?