Tracking
11. september 2023
Offlinekonverteringer: For dig der ikke driver en webshop
Indhold
Hvad er det? Hvem bør overveje det? Uddybelse af konceptet Sådan fungerer det Implementering”Offlinekonverteringer” er et begreb inden for digital markedsføring, hvor man giver besked til Google Analytics eller Meta, når en henvendelse ”i den virkelige verden”, er blevet til et lead, salg eller begge dele.
Med andre ord, så giver man Google Analytics og Meta en melding, når der sker en positiv udvikling med nogen af de konverteringer, som kanalerne har leveret til jeres forretning.
Det betyder at man kan tilbagediskontere konverteringsværdier til gamle henvendelser, så marketing får input fra hvordan virkeligheden ser ud.
Hvis man ved hvad ”tilbagediskontere” betyder, og man har et produkt hvor beslutningsprocesserne er lange, så vil man synes dette er enormt spændende. 😉
Når du har læst dette indlæg, så bør du kunne tage en vurdering af, om hvorvidt offlinekonverteringer er noget, som du skal bryde dit hoved med.
Du vil også forstå hvorfor, at jeg synes det er en SINDSSYG fed mulighed.
Bemærk: Da opsætningen kræver hjælp fra en udvikler (en der kan kode), så kommer jeg ikke til at give jer en guide til hvordan man opsætter sporingen. Det kan man ikke selv som lægmand.
Hvem bør overveje offlinekonverteringer?
Dette begreb er særligt interessant for virksomheder, som ikke driver en webshop, hvor konverteringer ofte betragtes som et konkret salg på shoppen.
Kan man nikke genkendende til de 4 nedenstående situationer, så bør du overveje at kigge ind i offline konverteringer:
- Du bruger +15.000,-/md på annoncering og arbejder aktivt med jeres markedsføring.
- Dine potentielle kunder er +5.000 DKK værd hver pr. stk.
- Dit produkt har en lang beslutningsproces. I den digitale verden er alt over 30 dage er lang tid, fordi der er alle cookies for længst blevet dræbt.
- Dine kunder har en høj customer lifetime value.
Hvad end branche du operer i er sagen uvedkommende, da alt fra murere og ejendomsmægler til robotvirksomheder og medtech bør benytte offlinekonverteringer.
Hvad er offline konverteringer?
I online markedsføring er konverteringer ofte defineret som et salg eller en handling på en hjemmeside.
Men for mange virksomheder er konverteringsprocessen mere kompleks.
En offline konvertering sker, når en potentiel kunde foretager en handling, der ikke umiddelbart fører til et salg, men som på længere sigt kan resultere i et salg eller en kundehenvendelse.
For eksempel kan en produktionsvirksomhed modtage en henvendelse via en kontaktformular på deres hjemmeside.
Denne henvendelse er ikke nødvendigvis et salg, men det kan være et lead eller en potentiel kunde, der viser interesse for deres tjenester.
Gennem en løbende dialog og opfølgning kan denne henvendelse gradvist føre til en aftale og dermed en offline konvertering.
Offline konverteringer kan også omfatte andre handlinger, såsom en kundekonsultation, en produktpræsentation eller en salgsvurdering.
Det er vigtigt at forstå, at offline konverteringer er en afgørende del af salgsprocessen, især for virksomheder, der ikke opererer i en ren online verden.
Eksempel på offlinekonverteringer i Google Ads:
- Du konkluderer at en given kontaktformular-udfyldelse er et lead.
- Der sendes nu en ”Lead”-konvertering til Google Ads via API.
- Du konkluderer 1 måned senere, at Leadet blev til en kunde.
- Der sendes nu en ”Purchase”-konvertering til Google Ads via API
Nu kan Google Ads sættes til at optimere imod flest mulige ”Purchase” fremfor bare ”henvendelser”.
Dermed sigter dine kampagner ikke længere efter spam, sælgere der vil sælge dig noget, jobsøgende og lignende – men reelle kunder i biksen.
Få et nuanceret billede af din virkelighed
Offlinekonverteringer giver dig et bedre datagrundlag at tage beslutninger ud fra. Daten bliver sendt direkte til GA4, Google Ads eller Meta Ads, hvilket betyder at platformene også automatisk kan foretage budjusteringer, baseret på de tilbagemeldinger i laver.
Dermed giver offlinekonverteringer et mere nuanceret billede af din markedsføringseffektivitet og hjælper dig med at træffe bedre beslutninger baseret på jeres virkelighed.
Ved at måle offlinekonverteringer kan du få en bedre forståelse af, hvilke kanaler, kampagner og handlinger der faktisk fører til salg eller kundehenvendelser.
Når du fokuserer på offlinekonverteringer, kan du optimere din markedsføring for at tiltrække flere reelle kunder og undgå spam, sælgere eller andre irrelevante henvendelser.
Du kan også justere dine kampagner og budstrategier for at maksimere antallet af faktiske salg eller konkrete kundeemner.
Sådan fungerer offlinekonverteringer
For at måle offline konverteringer skal du have en struktureret metode til at spore og registrere de relevante handlinger.
Her er en trinvis vejledning til, hvordan offline konverteringer fungerer:
Step 1:
Kontaktformularer og identifikationskoder: Når en potentiel kunde udfylder en kontaktformular på dit website, skal du sørge for, at kontaktformularen indeholder identifikationskoder, der kan spores.
Disse identifikationskoder kan være et Google Analytics ID (Session ID), et Google Ads ID (gclid) og et Meta ID (fbclid).
Step 2:
Registrering og gemme identifikationskoder: Når en kontaktformular sendes, vil de inkluderede identifikationskoder blive registreret og gemt i din database eller CRM-system. Dette giver dig mulighed for at følge op på henvendelsen senere og måle, om den fører til en offline konvertering.
Step 3:
Når du følger op på en henvendelse, kan du vurdere, om den fører til et lead eller en offline konvertering.
For eksempel kan du konkludere, at en henvendelse er et lead, når du har haft en indledende samtale eller præsentation med den potentielle kunde.
Step 4:
Når du har konkluderet, at en henvendelse er en offline konvertering, kan du sende konverteringsdata til relevante platforme som Google Ads eller Meta Ads via API.
Dette giver dig mulighed for at optimere dine kampagner, generelle indsatser og budstrategier baseret på faktiske offline konverteringer i stedet for blot henvendelser eller leads.
Ved at implementere en struktureret metode til offline konverteringsmålinger kan du få bedre datagrundlag til at træffe beslutninger og optimere din markedsføring for at tiltrække reelle kunder.
Implementering af offlinekonverteringsmålinger
Implementering af offline konverteringsmålinger kræver teknisk viden og udviklerhjælp (kode). Der er forskellige metoder til at opsamle og sende konverteringsdata via API. Her er nogle muligheder:
- Manuel opsætning: Du kan manuelt implementere identifikationskoder og konverteringsmålinger i din kontaktformular og CRM-system. Dette kræver kodning og teknisk ekspertise.
- CMS-integration: Hvis du bruger et Content Management System (CMS) som WordPress eller Shopify, kan du muligvis finde plugins eller integrationsløsninger, der letter implementeringen af offline konverteringsmålinger. Disse plugins kan automatisere processen og gøre det lettere for dig at opsamle og sende konverteringsdata.
- Morningtrack: I fremtiden kan du muligvis bruge værktøjer som Morningtrack til at implementere offline konverteringsmålinger uden at skulle have dyb teknisk viden. Morningtrack er et eksempel på en platform, der sigter mod at gøre det nemmere for virksomheder at måle og optimere offline konverteringer.
Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt at have en struktureret tilgang og samarbejde med en udvikler eller teknisk ekspert for at sikre en korrekt implementering af offlinekonverteringsmålinger.
Den gode nyhed er, at opsætningen af offlingekonverteringer er en ”engangsfornøjelse”, så når de først er sat op, så kan du kaste dig over at drive jeres marketing og salg i stedet.