Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel
Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage
På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

juni 21, 2024

Serverside tracking; hvad er det og hvem er det til for?

Tilbage til vidensunivers

Simon Lübiç Hedegård

Simon Lübiç Hedegård

Head of Growth & Partner

Serverside tracking er grundlæggende bare en opgraderet udgave af den traditionelle sporing med Google Tag Manager, som du allerede bruger på din hjemmeside.

Serverside tracking kan anvendes til forskellige formål, herunder Google Analytics 4, Google Ads og Facebook Ads.

Bemærk, at det i øjeblikket ikke inkluderer LinkedIn Ads.

I en traditionel opsætning sendes data direkte fra brugerens browser til Google/Facebook.

Med serverside tracking sendes dataen fra din hjemmeside/server til en server, som du har kontrol over. Her kan du behandle og vælge, hvilke data der skal sendes videre til Google/Facebook eller et andet ønsket sted.

Morgan er i gang med at undersøge klikraten på sit website

Hvad bruger man det det til?

Serverside tracking har til formål at:

  1. Sikre, at alle sidevisninger og hændelser/konverteringer sendes korrekt videre til de ønskede platforme.
  2. Sikre, at UTM-koder, gclid/fbclid, cookies osv. sendes korrekt videre.

Desuden medfører det nogle sideeffekter:

  1. Nogle cookies kan have en længere levetid, da de bliver first party-cookies.
  2. Det er den nemmeste måde at implementere Google Consent Mode, hvor Google får tilladelse til at indsamle så meget lovlig data som muligt, når brugerne ikke har givet accept til cookies/tracking.

Vigtigst af alt får du en sporingsopsætning, der er i bedre overensstemmelse med GDPR-reglerne.

Resultatet er følgende:

  1. Typisk spores der 10-40% mere data i Google Analytics 4.
  2. Typisk spores der 10-20% flere konverteringer.

Da både Google og Facebook arbejder hen imod approximerede (beregnede) datamodeller, kan ovenstående give dig en betydelig værdi i form af ekstra attribueret værdi og mere præcis sporing.

Med andre ord ser Google og Facebook på den “perfekte data,” de har for 70% af dine brugere, og bruger denne til at udfylde hullerne for de resterende 30% af dine brugere, hvor dataene ikke er lige så omfattende.

Dette er intelligent, da Apple, EU og flere andre parter gør deres bedste for at skabe stadig flere huller i dine data.

Morgan står med en tavle der viser to grafer

Hvem bør benytte serverside tracking?

Du bør benytte serverside tracking, hvis en forbedring på 10-20% i sporing kan have en betydelig indflydelse på din forretning.

  1. Hvis du tjener 10.000 kr. om måneden online, er serverside tracking næsten ligegyldig.
  2. Hvis du tjener 1.000.000 kr. om måneden online, er serverside tracking en meget god investering.
  3. Hvis du ikke har en nogenlunde idé om, hvor meget du tjener online, er der andre skridt, du bør tage, før du begynder at fokusere på serverside tracking.

Hvad er fordelene og ulemperne?

Fordele:

  1. Der spores mere data.
  2. Data-approximering forbedres markant.
  3. Du får en mere realistisk repræsentation af dine sporingsresultater.
  4. Dette resulterer i bedre marketingbeslutninger vedrørende budget, budgivning, målgrupper osv., og den automatiserede del af din budgivning og målretning fungerer bedre.

Ulemper:

  1. Opsætningen er teknisk mere krævende.
  2. Der vil være en mindre løbende udgift til servere.
  3. Det er sandsynligt, at du ikke selv kan forstå din sporingsopsætning fuldt ud – det kræver hjælp fra en programmør.
  4. Serverside tracking fungerer ikke på alle platforme, så du bliver stadig nødt til at bruge clientside (traditionel) tracking til f.eks. LinkedIn.

Morgan med LinkedIn logo set igennem loop

Hvad er alternativet til serverside tracking?

Alternativet er at fortsætte med din nuværende tilgang. Den standardopsætning af sporing i website-koden eller Google Tag Manager kaldes “Client Side Sporing”.

Hvis du er en mindre aktør, har begrænsede ressourcer eller online markedsføring ikke er en primær driver for din forretning, kan dette være en acceptabel løsning at benytte.

Du opnår muligvis ikke det fulde potentiale af din sporing, men det kan være tilstrækkeligt for dig.

Hvad er overbygningen?

Hvis du ønsker at gå et skridt videre end serverside tracking, kan du indsamle data om Google Click ID (gclid), Facebook Click ID (fbclid), UTM-koder osv. og sende det direkte fra dit website til dit CRM-system.

Afhængigt af relevansen af henvendelsen og om den omsættes til en kunde, kan gclid/fbclid bruges til at sende dataen videre til Google Ads, Facebook Ads, Google Analytics 4 og andre relevante platforme.

Dataen kan bruges til at forfine dine budstrategier og fokus ved at fortælle Google, Facebook osv., præcist hvilke henvendelser der omsættes til leads og kunder.

Simon Lübiç Hedegård Head of Growth & Partner
Simon Lübiç Hedegård
Head of Growth & Partner
Er Morningtrains marketing/forretningsudvikler-geni. Simon har arbejdet med SEM i 6 år, og han er fra den gamle skole, hvor han skulle gøre det hele selv. Simon har defineret Morningtrains leadgenereringsframework og derudover så er han hjernen bag vores seneste leadgen software Morningtrack™.
Hello there
We can see that you are from Denmark. Would you like to switch to Danish?