Bomae
Rentabel lead-generering i boligmarkedet
Bomae tilbyder køberrådgivning til boligkøbere, hvor de bl.a. rådgiver og forhandler på køberens vegne.
Bomae har haft en flot vækstkurve siden deres opstart i 2016, og da de kom til os, ønskede de at skalere antallet af kunder yderligere og samtidig sørge for, at det var lønsomt. Det har vi hjulpet dem med at indfri.
Indbegrebet af rentabel leadgenerering
Øget antal leads
13
%
Øget konverteringsrate
44
%
Resultatet af sublim tracking og benhård sortering
Bomae havde bl.a. svært ved at rangere på deres primære service i form af “køberrådgivning”, da det er en term, som kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Det har vi hjulpet dem med ved at finde frem til de forretningsskabende søgeord og sortere resten fra.
Derudover assisterede vi med konverteringsoptimering og hastighedsoptimering for at opnå den højest mulige konverteringsrate, når brugerne kom ind på websitet.
Og resultaterne taler for sig selv.

Resultater som er til at mærke
I løbet af vores samarbejde oplevede Bomae, at antallet af leads steg måned for måned. Da de samtidig lykkedes med at udvide løbende, kunne de gribe den nye kundeskare og levere deres rådgivningsydelser til dem.
Derudover fik vi sporet ind på den reelle ordreværdi via vores lead-genereringsværktøj Morningtrack. Dermed vidste Bomae præcis, hvilken ordreværdi et givent annonceringsbudget ville generere.
Fokus på de relevante søgninger
Det gav udfordringer, at der var hård konkurrence om de relevante kunder, imens der samtidig var en række online søgninger, der reelt var irrelevante for Bomaes forretning, men som man hurtigt kunne spilde en del annoncekroner på.
Der lå desuden et stort potentiale i at ramme de mange potentielle købere, som ikke kendte køberrådgivning som service på forhånd.
Målsætningen blev derfor at identificere, hvilke søgninger, der ikke var købsladede, og få sorteret disse fra, imens vi identificerede de forretningsskabende søgeord, så anonncekronerne kunne fokuseres her.
Det var af afgørende betydning for Bomae, at indsatsen kunne bakkes løbende op af nogle vigtige nøgletal, der underbyggede den lønsomme væksthistorie. Det er vi lykkes med, hvilket i høj grad skylde det udførlige trackingsetup og løbende evaluering mellem os og Bomae.
Morningbound er mere end blot et digitalt performancebureau – de er nærværende og bygger på personlige relationer, og så er de ualmindeligt dygtige til deres arbejde med at levere effektiv lead-generering.
Tracking og Call Tracking er afgørende for lønsom leadgenerering
For at skalere ens forretning kræver det, at man er bevidst om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På den måde kan man lægge sit fokus og sine annoncekroner de rigtige steder. Til det er det altafgørende, at trackingen er korrekt og fyldestgørende.
Som en del af trackingen opsatte vi Call Tracking. Call Tracking går ud på, at specifikke telefonnumre bliver bliver knyttet til specifikke annoncer. Således ved vi, at hvis en kunde ringer op via et specifikt nummer, så er det opkald afledt af en specifik annonce.
Databaseret Google Ads og SEO indsats
Vores solide trackinggrundlag lagde fundamentet for, at alle de irrelevante søgninger kunne identificeres hurtigt i dialogen mellem os og Bomae, og derefter var der kun de forretningsskabende søgeord tilbage.
Vi sørgede herefter for at byde højere på disse i Google Ads og derefter underbygge indsatsen med en organisk SEO-indsats for at få maksimalt udbytte og andel af søgningerne på de forretningsskabende søgeord.
Aktiv sparring skaber stærke resultater og sunde relationer
Vores samarbejde med Bomae har været præget af en åben og konstruktiv dialog. Ved at have en løbende dialog og aktiv sparring har vi sikret, at indsatsen igennem hele forløbet har fokuseret på den rette forretningsmæssige kurs.
For med vores faglige kompetencer og vores kunders brancheindsigt og status på deres forretning har vi de bedste forudsætninger for at lykkes.