ITW GSE
International B2B digital strategi og eksekvering
ITW GSE er en ledende international leverandør af ground-air support til lufthavne og flyenheder verden over, som de med afsæt i deres danske og amerikanske kontorer servicerer. ITW GSE har en ambitiøs vækstplan men er i et marked med en ofte lang og kompleks kunderejse for nye kunder.
Vi hjalp med at lægge strategien og lave eksekveringen for den internationale digitale marketingindsats.
Lange og komplekse købsrejser blev ikke understøttet
ITW GSE havde en udfordring med planlægning og eksekvering af effektive marketing indsatser. Heri lå der et aspekt af en forfinelse og effektfuld “pakketering” af eksisterende løsninger og produkter til potentielle nye kunder i verden. Samtidig lå der også en opgave med at udvikle nye produkter og løsninger til den hastigt udviklende flyindustri, hvor behovene i de forskellige lande kunne være ret varierende.
ITW GSE ønskede derfor en digital marketingpartner, som både kunne bistå dem med strategisk rådgivning og analyse af markedsmuligheder samt hjælpe dem med den praktiske eksekvering af Google Ads og SEO – og det fik vi hos Morningbound lov til at byde ind på.
Morningbound er nemme at arbejde sammen med, fordi vi altid har en åben snak om store som små projekter. I vores digitale marketing samarbejde er Morningbound dygtige i kunsten at oversætte vores strategiske og tekniske udfordringer til forståelige løsninger.
Markedsanalyser og strategisk rådgivning definerede optimeringspunkterne
Casen rummede flere optimeringspunkter, da ITW GSE har en del produktbetegnelser inden for flyindustri produkter som f.eks. GPU, der også er et produkt inden pc hardware. Vi fokuserede den digitale marketingindsats på, at der kun blev annonceret på relevante produkter og ydelser og fik indsat en række negative søgeord for at fjerne den irrelevante trafik.
På websitet fik vi arbejdet med optimering af landingssider, så næste del af kunderejsen her også blev gennemtestet. Siden da har vi bygget videre på det nye fundament med markedsanalyser og strategisk rådgivning for kontinuerligt at sikre, at ITW GSE’s marketingindsats understøtter nye produktservices.
Resultater som indfriede strategien
Vi er især stolte af, at vi har fået skabt et solidt fundament baseret på struktur og markedsindsigter både i ITW GSE’s online markedsføring og deres webuniverser.
Vi vil fremhæve følgende milepæle:
1. Gennemtestet købsrejse på ITW GSE’s primære produkter og ydelser lige fra de første søgninger på Google til den efterfølgende navigation på deres website af potentielle kunder og interessenter
2. Strategisk rådgivning med klare outcomes, hvor vi kunne kombinere vores faglighed med mangeårig indsigt i ITW GSE’s forretning
3. Effektivt samarbejde omkring nye produkttiltag baseret på grundig markedsanalyse og efterfølgende matchende eksekvering på digitale marketingkanaler.
Resultaterne underbygger effekten af den strategisk rådgivning, som blev omdannet til konkrete handlingsplaner med fokus på samarbejde og eksekvering.
Stigning i konverteringsværdi
Stigning i Click Through Rate
Strategisk rådgivning og brancheindsigt skaber magi
En af de væsentligste succesfaktorer i det lange samarbejde har været, at vi har kunnet koble vores strategiske rådgivning til ITW GSE med vores opbyggede brancheindsigt i deres forretning, som er blevet muliggjort af det lange samarbejde.
Strategisk rådgivning bliver nemlig først rigtig potent, når det kobles til forståelsen af den specifikke forretning, fordi rådgivningen så bliver yderst relevant. Det muliggør, at rådgivningen kan blive omsat til konkrete handlingsplaner og eksekvering, som i sidste ende indfrier de opsatte mål.
ITW GSE har under hele samarbejdet prioriteret at dele væsentlig information og indsigt med os, som i dén grad har klædt os bedst muligt på til at levere rådgivning, som gjorde en mærkbar forskel.
Når samarbejdet bliver så tæt, at vi bliver de eksterne kolleger
Samarbejdet mellem ITW GSE og Morningbound bygger på lange relationer og hyppig dialog, hvor projektsamarbejdets deltagere næsten er blevet eksterne kolleger. Morningbound agerer den eksterne marketingafdeling for ITW GSE med de ressourcer og kompetencer, som giver mening for dem at få koblet på samarbejdet.
Det giver en nærhed, fleksibilitet og forståelse, som skaber de bedste forudsætninger for et stærkt samarbejde og mærkbare resultater til følge.