Om os
Vi er mere nørd – mindre jakkesæt
Hos Morningbound går vi ikke i jakkesæt og taler sort marketinglingo til vores kunder.
Nej, vi er en flok nørder, der nysgerrigt sætter os grundigt ind i din forretning og dine komplekse udfordringer.
Morningbounds historie
Marketing siden 2010
Morningbound er et nyt brand – men vi er ikke nye i branchen. Faktisk har vi mere end 10 års erfaring med digital marketing.
Vi står nemlig på skuldrene af vores søsterbureau Morningtrain, som vi indtil for ganske nylig var en del af. Derfor er Morningtrains skabelsesberetning også en del af vores DNA.
Det digitale bureau Morningtrain blev stiftet af fire unge iværksættere og digitale nørder med en ukuelig tilgang til at løse de udfordringer, de påtog sig. Med tiden blev marketing også et fast forretningsben, og der opstod to afdelinger i samme hus: Marketing og webudvikling. Selvom forholdet var præget af et tæt fællesskab både fagligt og socialt, blev det med tiden tydeligt, at marketingafdelingen stod i skyggen af udviklingsafdelingen.
Historien fortsat
Marketing husede en flok fagligt stærke nørder, som havde bevist, at de kunne være med blandt nogle af de bedste marketingbureauer i Danmark. Derfor trådte Morningbound i 2024 ud af Morningtrains skygge og ud i solen, hvor vi hører til. Vi udspringer af webudviklernes afslappede verden, og hos os er tonen uformel og varm. Vi har ingen hurtigsnakkende jakkesæt der jager næste hurtige salg. Vi tror på den langvarige relation, som vi kender fra webudviklernes verden
I dag er Morningbound et marketingbureau, der består af fagnørder, som elsker at stille spørgsmål, forstå kundernes cases indgående og dermed skabe resultater. En vindende marketingopskrift som i sin enkelthed består af nysgerrig nørd, tilsat en stærk kunderelation, der giver bundlinje.
VORES VISION
Vi bidrager til en verden, hvor godhed er sund forretning
Vi tror på, at når vi møder vores omverden med godhed og ordentlighed, så tiltrækker det kolleger, kunder og samarbejdspartnere med samme sindelag. Og når gode mennesker mødes, så skabes ekstraordinære samarbejder, som giver sund forretning for alle parter.
Det skaber en selvforstærkende balance, hvor godheden giver sund forretning, og den sunde forretning skaber fundament for mere godhed. Det, synes vi, er almindelig sund fornuft.
MORNINGS-IMPERIET
Morningbound er en del af en større familie
Morningbound er en del af det samlede digitale bureau, som hedder Mornings. Siden bureauets jyske fødsel i 2010 er flere grene undervejs groet på stammen, så vi i 2024 skabte paraplyen Mornings, hvor Morningbound divisionen hører til.
Mornings favner nemlig også vores søster-division Morningtrain – et digitalt udviklingshus med fokus på de samme gode relationer, som vi dyrker i Morningbound.
Udover søsteren har vi også fætre og kusiner i lead-generingsværktøjet Morningtrack™ og SEO-værktøjet Morningscore.
Mornings-familien er sat i verden for at være her om 100 år ved at indgå i langvarige relationer, der bidrager til en verden, hvor godhed er sund forretning.
Samarbejde med morningbound
Er du klar til en snak om jeres potentiale?
Så vil vi gøre vores bedste for at levere jer skarpe indsigter og forslag til at rykke jeres forretning til det næste niveau.