CRO

8. november 2022

Hvordan laver du en god “om os”-side?

Indhold

Hvad tilbyder det Undgå floskler Vær ærlig Jeres why Vores medarbejdere Arbejdspladsen

Du laver en god “om os”-side ved at have fokus på følgende fem områder:

  • Fortæl, hvad I tilbyder jeres kunder
  • Undgå floskler og ”Corporate Bullshit”
  • Fortæl om jeres passion igennem jeres ”why”
  • Vis jeres medarbejdere med billeder
  • Fortæl, hvilken slags arbejdsplads I er

Din ”om os” side er en god mulighed for at vinde troværdighed hos kunderne og potentielle medarbejdere, hvis din side fremstår skarp og overskuelig.

Hvis du snart skal oprette en ny hjemmeside, vil du sikkert gerne have helt styr på dit tekstarbejde, så du fremstår professionel og med orden i tingene.

Et af de steder du virkelig kan gøre en forskel er på den obligatoriske ”om os”-side, som ofte er den første, man besøger som ny kunde eller interessent. Det er derfor afgørende, at den står helt skarpt fra starten.

”Om os” er en del af de fleste virksomheders hjemmeside, og formålet er at gøre både kunder og potentielle medarbejdere klogere på virksomheden og dens medarbejdere. Nedenfor uddyber vi vores råd til, hvordan I laver en god ”om os” side.

Morgan med sin tjekliste

1. Fortæl, hvad I tilbyder jeres kunder

Jeres ”om os” side skal give et klart billede af, hvad I laver, og hvordan I gør det. For at bruge Morningbound som eksempel beskriver vi, hvordan vi hjælper virksomheder med at vækste gennem programmering, webdesign og online marketing. På den måde bliver det altså hurtigt klart for læserne, hvilken type virksomhed vi er.

Forsøg også gerne at tale ind i de forskellige behov, som I kan hjælpe med at opfylde med jeres produkter/ydelser. På den måde finder kunderne ud af, om de er havnet det rigtige sted.

2. Undgå floskler og ”Corporate Bullshit”

En af de vigtigste huskeregler, når du skal skrive en god ”om os” tekst, er ikke at bruge pladsen på floskler og ”Corporate Bullshit”, som kunne have stået på enhver anden virksomheds ”om os” side.

Et eksempel på floskler og ”Corporate Bullshit” kunne være: ”Vi er en agil virksomhed, som er villig til at gå den ekstra mil, så vores kunder altid er tilfredse.” 

Ovenstående eksempel siger intet konkret om, hvordan virksomheden specifikt arbejder, og desuden lover den noget, som ingen virksomhed kan love: At alle kunder altid er tilfredse. Dette er en utopi, og dermed ryger troværdigheden med det samme.

I den virkelige verden vil der også være utilfredse kunder og konflikter, og dette kan netop være med til at højne samarbejdet og kvaliteten af resultaterne. Noget, som vi i Morningtrain f.eks. ikke er bange for at italesætte, fordi vi tror på, at uenighed også kan føre noget godt med sig.

Og hvis du fortæller nøjagtig det samme som alle andre og med de samme fortærskede ord, så mister du muligheden for at skille dig ud fra mængden, og folk vil ikke rigtig huske, hvad de lige har læst. Derudover virker det ikke særligt troværdigt med floskler og ”Corporate Bullshit”, fordi det hurtigt bliver tom, intetsigende snak.

Morgan i jakkesæt

Og husk at være ærlig

Floskler og “Corporate bullshit” bliver tit en erstatning for ærlighed, hvilket er en vigtig huskeregler, når du skal skrive en god ”om os”-tekst, er, at du skal være ærlig hele vejen.

Ærlighed giver autencitet, og det er kun når, en virksomhed er autentisk, at man kan mærke dem, og føler sig trykke ved dem.

Du skal selvfølgelig ikke afsløre hemmelige oplysninger, men vær ærlig omkring nogle ting, så læseren lærer dig bedre at kende.

Det kunne f.eks. være omkring følgende:

  • Hvad er begrænsningerne ved virksomheden, og hvorfor har jeg gjort, som jeg gør?
  • Hvad er formålet med siden, og hvad skal sikre forretningen fremadrettet?
  • Hvilken følelse vil jeg gerne skabe på min side, når folk besøger den?
Morgan er ved at lave en liste over hvad, der skal med på hans om os side

3. Fortæl om din passion igennem jeres “why”

‘Passion’ er et nøgleord, når du laver en ”om os”-side.

Enhver virksomhed bør have gjort sig tanker om, hvad I er sat i verden for at gøre, hvad I drømmer om, og hvordan I vil komme derhen. Det kan sammenfattes som jeres ”why”. Altså jeres eksistensberettigelse, og hvad I er sat i verden for.

Som eksempel er vores ”why” i Morningtrain, at “Vi bidrager til en verden, hvor godhed er sund forretning”, og det står også på vores ”om os” side sammen med en uddybning heraf.

Formålet med at have et ”why” er bl.a. at skille sig ud fra mængden og slå fast, hvad kunderne eller de potentielle medarbejdere får, hvis de vælger jer. På den måde kan det også være en måde, hvorpå I kan vælge nogen fra, hvis de ikke kan se sig selv i jeres ”why”.

Du bør lade dine læsere vide, hvad du virkelig brænder for, og hvorfor du brænder for det.

Start f.eks. med en lille anekdote, som kan lede til forklaringen på, hvorfor det er blevet denne branche.

Det behøver ikke involvere bestemte personer, men derfor kan historien sagtens gøres personlig.

Der er ingen grund til at holde dig tilbage, når du forklarer, hvorfor branchen er så interessant, for hvis du ikke synes det, hvordan vil du så overbevise kunderne om det?

4. Vis dine medarbejdere

En af de ting, du kan gøre for at pifte din ”om os”-side op, er at vise dine medarbejdere med et billede – og med en beskrivelse af dem.

På den måde giver du dine besøgende muligheden for at lære virksomheden og de enkelte medarbejdere at kende.

Derfor er det også nemmere for dine besøgende at identificere dig med din virksomhed, fordi de nu også kender lidt til dem, som sidder bag skærmen.

Endelig er dette værdifuldt for din Employer Branding, fordi det kan gøre det nemmere for potentielle medarbejdere at finde ud af;

  1. Hvilke forskellige arbejdsområder man kan arbejde med hos jer
  2. Hvilke kommende kolleger man kan komme til at arbejde sammen med.

Morningtrain gør det f.eks. sådan her:

Screenshot fra Morningtrains "om os" side

5. Fortæl, hvilken slags arbejdsplads I er

Jeres ”om os” side er i høj grad også et sted for Employer Branding, fordi mange potentielle medarbejdere vil kigge herinde som noget af det første, når de undersøger, om jeres virksomhed kunne være en arbejdsplads for dem.

Derfor er det en rigtig god idé at fortælle, eller at vise med billeder, hvilken slags arbejdsplads I er. F.eks.:

  • Hvad gør I for at fremme jeres medarbejderes trivsel?
  • Hvilke værdier er vigtige for jer?
  • Laver I mange sociale aktiviteter sammen?
  • Tilbyder I nogle specielle personalegoder som f.eks. betalt motion?

På Morningtrains ”om os” side beskriver vi f.eks., at sport og teambuilding er en del af virksomhedskulturen, samt at vi før er blevet kåret som ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads”.

Billeder af forskellige aktiviteter Morningtrains personale har foretaget sig

Alt dette er med til at give en fornemmelse af virksomheden som en arbejdsplads.

Og så skal vi heller ikke glemme, at disse informationer også kan være med til at få kunder til at vælg en virksomhed til, fordi det måske taler ind i, hvordan de selv driver en arbejdsplads.

Relaterede nyheder

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Tøv ikke - vi er altid klar på en snak!

Vi sidder bare og venter på dit kald: +45 70 60 47 34

(Ønsker du at søge et job, så skal du henvende dig via vores karriereside for at komme i betragtning)

Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Rugårdsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Find kontaktperson
Skriv til os
Book et møde
Tilmeld nyhedsbrev
Job og Karriere
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne!

    Tak for din besked

    Vi vender tilbage hurtigst muligt.
    Rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne!

      Tak for din besked

      Vi vender tilbage hurtigst muligt.
      Rigtig god dag ☀️

      Tilmeld nyhedsbrev

      Få de seneste nyheder og trends




        Du er en stjerne!

        Tak for din tilmelding

        Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
        Rigtig god dag ☀️