Fjernvarme Fyn
Nye videokampagner på sociale medier til brandingindsats
Fjernvarme Fyn skulle bruge hjælp til, at øge forståelsen af, at de er mere en fjernvarme leverandør. De hjælper nemlig både private og erhverv med at optimere deres energiforbrug og sænke varmeregningen. Samtidig ønskede de at kommunikere om udvidelser af deres fjernvarmenet, som mange lokalt ikke nødvendigvis var bevidste om.

Mere end bare varme i rørene
De fleste tænker på fjernvarme som… ja, bare varme. Men Fjernvarme Fyn ville gerne have folk til at se dem som mere end det. De hjælper nemlig også både private og erhverv med at optimere deres varmeforbrug – og dermed spare penge.
Derudover udvider de løbende deres netværk, og det kræver en kommunikation, som folk faktisk lægger mærke til.
Udarbejdelse af nyt materiale
Vi startede med video. Ikke noget abstrakt med en drone over en mark i solopgang – men konkret og brugbart indhold, filmet og redigeret in house. Kunden havde selv lavet manus, så vores opgave var at få det til at spille visuelt og teknisk.
Herefter blev Meta-annoncering sat i søen, med fokus på lokal awareness: Folk på Fyn, der faktisk kan bruge infoen til noget. Vi lavede målgrupper med knivskarp lokal forankring, så budskabet ikke blev skudt ud i øst og vest.
Proces og samarbejde
Nicolai og Jesper tog snakken med Fjernvarme Fyn og fik sat rammerne for videoerne. Efter produktionen røg bolden videre til performance-siden, hvor vi satte kampagnesetuppet op og skød annoncerne i gang.
Vi har løbende været i dialog med Fjernvarme Fyn for at tilpasse og evaluere. Det har faktisk gjort, at vi sammen har ændret lidt kurs: Vi måler i dag mindre på klik og trafik – og mere på, om folk faktisk ser og forstår budskabet.
Det har været lige til. Kunden har leveret det, vi skulle bruge, til tiden – og med kvalitet. Samtidig har de været lydhøre og klar på at rykke, når vi har set nye muligheder eller behov.
Gns. højere konverteringsrater.
Gns. hurtigere load på nye websites.
Gns. højere konverteringsrater.
Resultatet
Vi har fået gang i et awareness-setup, der gør det klart for folk på Fyn, at Fjernvarme Fyn ikke bare er nogle, der sender varme ind i huset – men også nogen, der kan hjælpe med at få regningen ned.
Det lyder måske simpelt. Og det er det egentlig også. Når bare man tør gå direkte til pointen.